En ordentlig buket til et ordentligt menneske

I forbindelse med generalforsamlingen i februar forlod Kirstine Meldgård Olesen posten som kasserer i Røde Kors’ lokalafdeling i Brande efter 21 år, men fortsatte som menigt medlem af bestyrelsen.

Som tak for indsatsen havde lokalformand Inge Kristensen indstillet hende til at modtage ”Månedens buket”, en hæder der uddeles i Røde Kors-regi en gang om måneden 10 gange årligt – vel og mærke på landsplan, og blandt de mange indstillede var Kirstine Meldgård Olesen blevet udpeget som modtager af marts måneds buket.

I sin indstilling anførte Inge Kristensen bl.a.:

- Kirstine er meget imødekommende, altid positiv og i godt humør og altid hjælpsom og god for en sjov bemærkning. Kirstine er i ordets allerbedste betydning et ordentligt menneske!

Torsdagens overrækkelse af buketten blev ledsaget af kaffe og kransekage og foregik i genbrugsbutikkens baglokale. Det var lykkedes at hemmeligholde tildelingen af hæderen for den tidligere kasserer, der troede, hun skulle til møde med Røde Kors’ butiksansvarlige, Anni Kvist, og derfor var lige dele overrasket, glad og betuttet over buketten.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul