Af Helle Mathiasen (V), formand for Kultur- og fritidsudvalget i Ikast-Brande Kommune

I Herning Folkeblad kunne jeg for nylig erfare, at Herning Kommunes kulturudvalgsformand Johs. Poulsen føler sig fyldt af ”tristesse”, når han skeler til os i Ikast-Brande, og at han ikke har lyst til at sparre med os på det kulturelle område, men ønsker at vende sin opmærksomhed mod Holstebro Kommune – som ”er i samme liga som Herning” – og som Herning kan konkurrere med.

En bemærkning som efter min mening er både udiplomatisk og unødvendig set i lyset af det i øvrigt gode tværkommunale samarbejde, vi har i de 8 kommuner i Midt- og Vestjylland gennem kulturaftalen, som vi jo alle betaler til og profiterer af med de forskelligheder, vi nu har som kommuner.

For JA – vi er forskellige på dette område, både hvad angår befolkningsstørrelse, økonomi og prioritering.
Vores borgere bruger med stor glæde både de lokale kulturtilbud  -  men også kulturtilbud i vores nabokommuner både nord, syd, øst og vest, hvilket i min verden er meget naturligt.

I Ikast-Brande har vi ganske rigtigt et meget lavt budget på kulturområdet – også alt for lavt hvis det står til mig; det tror jeg ikke, der er ret mange, som er i tvivl om.

I rigtig mange år har vi hos os skullet spare på alle områder i vores kommunale budget, og det har desværre også ramt på kulturområdet. Når vi kommer til budgetforhandlingerne igen til efteråret, så har jeg en forhåbning om, at der både er økonomisk råderum og politisk vilje til at opprioritere kulturen i Ikast-Brande – det er tiltrængt og vil give mulighed for at igangsætte endnu flere kulturelle tiltag ude lokalt i vores kommune – og samtidig bakke op om de kulturinstitutioner vi har, og som vi er stolte af.

Vi driver kulturområdet i Ikast-Brande med næsten udelukkende frivillige kræfter – det har været sådan i rigtig mange år, og vi har fået rigtig rigtig meget kultur ud af den store indsats, disse frivillige har lagt for dagen, og de meget begrænsede midler, vi har stillet til rådighed. Frivilligheden vil stadig være bærende, også i fremtiden, men det er klart, at vi skal finde flere midler til at understøtte alt det frivillige arbejde, vores ildsjæle gør hele tiden til stor glæde og gavn for os alle, og vi skal finde flere midler til at understøtte de kulturtiltag, som vokser nedefra, og som bare starter som ”en vild idé”.

Coronaens spændetrøje har vist os alle, at vi i høj grad har brug for og savner de inspirerende og sunde fællesskaber, vi har både i idrætsforeningerne, de øvrige foreninger og i kulturlivet – så vi håber, at vores ildsjæle er klar til at tage fat, når vi igen får chancen for at opleve ”kulturen der hvor vi er”.