DM i svæveflyvning begynder Kr. Himmelfartsdag i Arnborg
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/svaeveflyvning1.jpg?itok=ICqJuxKI)
Svæveflyvere er helt afhængige af vejret, derfor placeres Danmarksmesterskaberne i den periode på året, som statistisk giver det bedste flyvevejr.
I år er der 55 tilmeldte fly, hvoraf 11 er tosædede, så i alt 66 piloter samles Kr. Himmelfartsdag kl. 9.00 på Svæveflyvecenter Arnborg mellem Herning og Brande for at deltage i DM, som varer frem til den 20. maj.
Der konkurreres i 5 klasser:
• Klub klassen er fly med 15 meters spændvidde af ældre årgange, som flyver efter et handicap system
• Standardklassen er fly med 15 meters spændvidde uden flaps
• 15 meter-klassen er fly med 15 meters spændvidde med flaps
• 18 meter-klassen er fly med max. spændvidde på 18 meter med og uden flaps
• 20 meter multiklasse er fly med to sæder og max spændvidde på 20 meter med og uden flaps.
Danmarksmestrene kan kåres den 20. maj, og de øvrige placeringer i klasserne placerer piloterne på nationalholdet.
Mesterskaberne kan følges på Dansk Svæveflyver Unions hjemmeside: https://medlem.dsvu.dk/DM-2018/menu-id-441
Tilføj kommentar