Det har været et fremragende år

Den stemning der er i handelslivet i Brande har aldrig været så god som i dag

Af Villy Guldbrand Jensen

Det var en veloplagt formand for Brande Handelsstandsforening, der på foreningens næstsidste generalforsamling kunne aflægge beretning for året der var gået.

I løbet af året ændres navnet til Brande City detail.

- Det har været en vanskelig fødsel med Brande City, og vi er ikke helt ovre fødslen endnu, men det bliver en god løsning, når vi får det hele op at køre, var budskabet til de mange fremmødte fra formanden Hans Ulbrichsen.

Han nævnte I flæng de mange spændende ting Brande oplever i øjeblikket – Springvandet der igen skal springe på torvet, vandrehjemmet og det gamle sygehus der i søndags havde indvielse, ny skole, Brande Syd planen og ikke mindst Bestseller Village, der naturligt nok fik megen tid på generalforsamlingen.

Hans Ulbrichsen opfordrede butikkerne til at hjælpe hinanden med at få mere vækst og for at gøre noget for at få den nye skole integreret i bymidten.

Også udfordringen med at få Bestseller Village til at hænge samme med bymidten blev drøftet.

Blandt andet en fornyelse af bykernen, eventuelt med byggeri op til fem etager, og en gammel ide med at åbne op ned til Strømmen – i form af en bred trappe – blev igen hevet frem og diskuteret.

Og så var et større udvalg af byggegrunde, lejeboliger og boliger et stort ønske fra foreningen.

 

Flere medlemmer

Foreningens økonomi var ikke aftenens højdepunkt – p.g.a. forskellige tiltag kom man ud med et minus på 247 tusinde kroner.

Men det fik ikke formanden Hans Ulbrichsen til at ryste på hånden.

- Vi skal i gang med at finde flere medlemmer til Brande City – så flere borgere får ejerskab af foreningen.

Ved valget til bestyrelsen afløste John Grønbæk Pedersen, Cykelcenter Midtjylland, Sandy Hauge, Holm& Hauge, der har solgt sin butik og rejser til USA.

Bestyrelsen består desuden af Hans Ulbrichsen, Thomas Madsen, Connie Pedersen og Gitte Hansen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for Brande Bogen

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

  • 15 okt.

    Sjov og leg

    Sted: Brande Hallerne
    Arrangør: Brande Hallerne (Se annonce uge 41 i Brande Bladet)

  • 15 okt.

    Bankospil

    Sted: Brandlundparken
    Arrangør: Brande Pensionist- og Efterlønsforening

  • 16 okt.

    Sjov og leg

    Sted: Brande Hallerne
    Arrangør: Brande Hallerne (Se annonce uge 41 i Brande Bladet)

  • 16 okt.

    Efterårsferie i skoven m. aktiviteter

    Sted: Vester Palsgaard Skovmuseum, Palsgårdvej 9, Hampen
    Arrangør: Vester Palsgaard Skovmuseum (se annonce Focus uge 41)

  • 17 okt.

    Efterårsferie i skoven m. aktiviteter

    Sted: Vester Palsgaard Skovmuseum, Palsgårdvej 9, Hampen
    Arrangør: Vester Palsgaard Skovmuseum (se annonce Focus uge 41)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen

Street Art 2019