Den konservative valgbutik er åbnet

De konservative benyttede ”Lyserød Lørdag” til at indvie deres midlertidige valgbutik på Storegade 54. Seks af partiets kandidater havde lagt vejen forbi butikken; fra højre ses Henrik Overgaard, de konservatives spids- og borgmesterkandidat Annette Mosegaard, Kirsten York Helms, Morten Munk Østergaard, Heinrich Rune og Dina Raabjerg.

Venstre har gjort det i to omgange forud for de seneste to kommunalvalg i 2013 og 2017, for fire år siden fulgte så Fælleslisten trop og åbnede ikke bare en, men hele to valgbutikker, og i år er det så de konservative, der har åbnet en valgbutik på Storegade.

Nærmere bestemt i sidebygningen til nr. 54 ved siden af bowlinghallen, hvor der for år tilbage blev solgt frugt og grønt fra ”Kernehuset”.

Nu er de grønne farver så tilbage, denne gang tilsat et konservativt C. Butikken får ingen faste åbningstider, men vil være åben, når der er en anledning til det, og en eller flere af partiets tre lokale byrådskandidater, Kirsten York Helms, Henrik Overgaard og Morten Munk Østergaard, har mulighed for at bemande den.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul