Den internationale handicapdag den 3. december giver anledning til reflektion

Af Trine Worm Nissen, formand for Danske Handicaporganisationer Ikast-Brande

I anledning af Den internationale handicapdag 3. december vil vi gerne i Danske Handicaporganisationer sige vores nuværende byråd tak for enstemmigt at have stemt for ansættelsen af en kommunal borgerrådgiver i vores kommune. 

Vi tror, at borgerrådgiveren kan være med til at sætte fingeren på, hvilke tiltag der i vores kommune kan imødekomme de udfordringer, borgere kan have i samarbejdet med kommunen. Samtidig med at en borgerrådgiver kan hjælpe borgerne med at finde “den rette dør” at gå ind ad, når man har en kompleks problemstilling, og dermed forbedre oplevelsen af kontakten til kommunes sagsbehandling.

Samtidig glæder vi os i Danske Handicaporganisationer til at bidrage ind i samarbejdet med kommunen gennem vores repræsentation i Handicaprådet i den nye valgperiode. Vi er klar med både nye og tidligere kendte kræfter og glæder os til at se, hvad den nye udvalgsstruktur også kan bringe af nye synergier på handicapområdet.

Vi vil gerne benytte denne lejlighed til også at sige tak for samarbejdet med det gamle byråds politikere og glæder os til at hilse på både gamle kendinge og de nye politikere i det nye byråd.

I Danske Handicaporganisationer Ikast-Brande tror vi på at "Sammen gør vi handicap mindre" og at vi er stærkere sammen. Sammen kan vi gøre det gode liv til målet og sætte fokus på at hæve livskvaliteten for mennesker med handicap.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul