Danske pensionskroner

Formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen

Af formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen

Vores danske pensionskroner flyder til Sydeuropa, hvor de investeres i nye infrastrukturprojekter, som sættes i gang for EU-penge. Det er selvfølgelig fornuftigt, at pensionsselskaberne sender vores allesammens hårdt tjente pensionskroner derhen, hvor afkastet er størst. Det er deres arbejde. Men der er også fornuft i at investere i danske projekter, som er med til at give arbejde og muligheden for at spare op til pension, til danske håndværkere og andre på projektet.

I hvert fald kunne jeg godt tænke mig, at mine pensionskroner også skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. Det er trods alt i Danmark jeg og mine mange kollegaer hver dag slider hårdt i det, og det vil vi gerne blive ved med. Jeg vil derfor opfordre pensionsselskaberne til at gå ind i finansiering af danske virksomheder. De har nemlig nu, hvor bankernes udlån begynder at fylde mindre og mindre, brug for erhvervsobligationer og andre former for aktive virksomheds finansieringer.

Derfor håber jeg, at pensionsselskaberne også ser på mulighederne for at investere i Danmark, dansk vækst og danske arbejdspladser.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul