Danske børn og unge modtager nytårsdonation fra BESTSELLER Foundation

De danske organisationer headspace og #11påryggen kan tage hul på det nye år med økonomisk rygvind til at gennemføre projekter til gavn for henholdsvis sårbare unge samt indlagte børn og familier på Aarhus Universitetshospital. Organisationerne er to af i alt seks modtagere af en samlet nytårsdonation på 3,5 millioner kroner fra BESTSELLER Foundation.

BESTSELLER Foundation har tradition for at give en økonomisk håndsrækning til velgørende formål inspireret af kollegerne i BESTSELLER i forbindelse med årsskiftet. I år har alle medarbejdere i modevirksomheden – både herhjemme og i udlandet – haft mulighed for at foreslå en modtager på baggrund af, hvilket formål der ligger den enkelte på sinde.

"Rigtig mange kolleger i BESTSELLER greb muligheden og delte en sag, som står deres hjerte nært. Vi er blevet rørt over medarbejdernes engagement og de personlige motivationer, som vi har modtaget. På vegne af hele vores organisation er vi stolte over at kunne give en håndsrækning til seks organisationer, både i udlandet og i Danmark, som gør en forskel,” siger Tine Fisker Henriksen, direktør i BESTSELLER Foundation.

Bedre behandling til børn og unge

Samlet bliver 3,5 millioner kroner fordelt mellem seks organisationer, der hver på sin måde støtter en sårbar gruppe i sit lokalsamfund; forældreløse og sygdomsramte børn, unge mennesker med psykisk mistrivsel, terminale patienter samt kvinder bosat i regioner med kvindeundertrykkelse. To af de seks organisationer er danske. En af dem er foreningen #11påryggen, som støtter afdelingen Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul