Dansk Folkeparti slået i Nr. Snede
Indsendt af Mikael Lund den tir, 21/11/2017 - 22:37
Ved kommunalvalget i 2013 var Venstre og Dansk Folkeparti på nær en enkelt stemme lige store i Nr. Snede, men det blev der ændret markant på ved dagens valg.
Venstre gik 100 stemmer frem til 37,9 % af stemmerne, mens DF gik næsten ligeså meget tilbage til 24,6 % af stemmerne. Fælleslisten blev næsten halveret trods deres lokale kandidat Henning Berg, mens Socialdemokratiet og SF profiterede af, at Enhedslisten ikke stillede op denne gang.
Socialdemokratiet gik 64 stemmer frem og opnåede 18,8 % af stemmerne, mens Socialistisk Folkeparti med en fremgang på 36 stemmer til 6,2 % af stemmerne også havde et godt valg i Nr. Snede.
Tilføj kommentar