Cyklende drenge overfaldet

OPDATERET: Tirsdag eftermiddag klokken 13.50 blev en 13-årig dreng, som kørte med aviser på Hyvildvej i Brande, skubbet af cyklen og væltet omkuld af en 50-årig mand fra Brande.

Episoden skete uden forvarsel, og umiddelbart efter knuste manden helt umotiveret en siderude i en holdende bil.

Politiet i Herning betegner manden som psykisk uligevægtig og mistænker ham for også at have tildelt en 11-årig dreng på cykel en lussing, da drengen holdt i krydset Ørbækvej/Brandlundvej i Brande og ventede på grønt lys.

Manden, som bar en handske, stak drengen på cyklen en lussing og gik bagefter fra stedet.

Episoden fandt sted tirsdag mellem klokken 13 og 14, og også denne episode skete ganske umotiveret.

Den 50-årige blev i går anholdt og kørt til undersøgelse med henblik på at blive indlagt på psykiatrisk afdeling i Herning.

Undersøgelsen viste imidlertid, at der ikke var belæg for en sådan indlæggelse, og den 50-årige er derfor på fri fod, mens politiet efterforsker sagen.

I løbet af i dag torsdag vil begge de forurettede blive afhørt om episoderne. Afhøringerne vil blive optaget på video, hvilket er et lovkrav, eftersom begge drengene er under 15 år.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul