Cykelsti fra Uhre til Brande
Borgere i Uhre har i mange år ønsket sig en cykelsti mellem Uhre og Brande. Det vil styrke sammenhængen mellem de 2 byer, og det vil glæde de mange forældre, der i dag kører med deres børn til og fra Uhre.
Tirsdag den 20. april er der møde i teknik og miljøudvalget, hvor udvalget skal drøfte, hvilke cykelstier her i kommunen de synes, at det er vigtigst at gå i gang med. Herefter skal der søges medfinansiering i den statslige pulje. Går den ansøgning igennem, så skal byrådet godkende projekterne og senere på året beslutte, om man også vil afsætte pengene til kommunens egen del af prisen.
Så lige nu og her gælder det om, at vi får overbevist politikerne om, at en cykelsti mellem Uhre og Brande skal ligge øverst på deres prioriteringsliste. Det er første skridt i en længere kamp for en bedre og mere sikker forbindelse mellem Uhre og Brande for børn og voksne.
Hvordan kan du hjælpe?
Det kan du ved at gå ind på Uhre online, Brande online debat eller skrivunder.net og underskrive den underskriftsindsamling, der ligger der. Jo flere underskrifter vi kan samle, jo mere viser vi byrådet, at vi virkelig gerne vil have den cykelsti.
Omkring den 15. april vil jeg så overdrage underskrifterne til teknik og miljø-udvalget.
Anne-Marie Kragsig Pedersen
Sandfeldvej 27
Tilføj kommentar