Corona-smitten går op og ned

Først steg den voldsomt, ikke mindst i Brande, så faldt den en smule, derefter steg den igen, men nu ser kurven få dage før jul igen ud til at pege nedad - og dog.

Med op imod 100 nysmittede alene i Brande steg antallet af corona-smittede i Ikast-Brande ret markant i løbet af uge 50, hvor kommunens incidenstal (antal smittede de seneste 7 dage pr. 100.000 indbyggere) var tæt på for første gang at runde 300. I starten af sidste uge begyndte det så gradvist at falde lidt igen.

Forrige mandag blev der således meldt om 10 Ikast-Brande-borgere, der var testet positive for Covid-19. Heraf var blot en enkelt fra Brande. Tirsdag var tallet for hele kommunen så oppe på 16, hvoraf de 9 var fra Brande, mens antallet onsdag faldt en smule igen til 12. Heraf var de 3 fra Brande, og torsdag udgjorde antallet af nysmittede i Ikast-Brande Kommune igen 12 personer.

Dermed faldt kommunens incidenstal yderligere en tand til 266, mens antallet af borgere i Brande, der var testet positive den seneste uge, var faldet til 59.

Fredag tog smittetallet så igen et spring opad: Hele 30 personer i Ikast-Brande var indenfor det seneste døgn blevet testet positive for Covid-19, men mens det mindre end en uge tidligere var i Brande, smitten spredte sig med foruroligende hast, var det nu primært i kommunens største by Ikast, den var gal.

De 30 positive tests bragte antallet af corona-smittede den seneste uge op på 124 svarende til et incidenstal på 299, men siden har smitten igen været svagt aftagende.

Mandag viser de senest offentliggjorte tal således et incidenstal for hele Ikast-Brande Kommune på 270 på baggrund af 112 smittede de seneste 7 dage.

Heraf var 35 fra Brande, mens 53 har bopæl i Ikast.

Søndag var incidenstallet endda nede på 258 på baggrund af 107 positive tests. Heraf var 30 fra Brande, mens 51 var bosat i Ikast.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul