Skolens skæbne i Blåhøjs hænder

Formand for den fælles skolebestyrelse for Blåhøj Skole og Dalgasskolen, Morten D. Colbert, og forældrerepræsentant, Lise Albin, benyttede sig af muligheden for at stille spørgsmål direkte til byrådet.

Da et byrådsflertal før sommerferien besluttede at sende forslaget om en lukning af enten Blåhøj Skole, Kernehuset eller begge dele i høring, stemte 8 af byrådets medlemmer imod.  Mandag behandlede byrådet så sagen igen, og selvom Børne- og undervisningsudvalget i mellemtiden havde fostret lidt af et ”Columbusæg”, blev facit det samme.

Da udvalget skulle genbehandle sagen efter endt høringsfase, var der pludselig dukket et alternativt forslag op: I stedet for specifikt at tage stilling til Blåhøj Skoles skæbne vedtog et enigt udvalg at indføre en nedre grænse på 75 elever for kommunens folkeskoler – kommer en skole under dette elevtal, igangsættes en lukningsproces. Samtidig vedtog et flertal i udvalget bestående af Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet at lukke Kernehuset ved årsskiftet, en beslutning de Konservatives Kirsten York Helms stemte imod.

Byrådssalen var igen tæt pakket med tilhørere, primært fra Blåhøj-området, og de kunne som indledning på byrådsmødet høre formanden for Børne- og undervisningsudvalget, 1. viceborgmester Simon Vanggaard Nielsen (DF) svare på tre overordnede spørgsmål fra den fælles skolebestyrelse for Dalgasskolen og Blåhøj Skole.

Derefter fulgte en næsten en time lang markering af synspunkter for og imod forslaget, men udfaldet blev altså det samme, som sidst sagen blev behandlet. Dog med den lille forskel, at Venstres Brian Sigtenbjerggaard, der stemte imod at sende forslaget i høring, denne gang stemte for forslaget, mens Dansk Folkepartis Bo Sand Kristensen gik den modsatte vej og stemte imod sammen med Fælleslisten, de Konservative samt de to Venstrefolk Lars Lyhne og Carl Jensen.

Det ændrede imidlertid ikke på, at der var flertal for forslaget, og dermed kan man lidt forenklet sige, at politikerne har overladt ansvaret for Blåhøj Skoles overlevelse til borgerne i Blåhøj.

Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.

Kommentarer

Ja når man ikke kan få flere tal for at lukke det hele lukker man Kernehuset og fjerner der med grund laget for skolen som så nok lukker når den ikke kan få 75 elever det er ikke kun skole og børnehave det går ud over men et helt lille samfund der nu skal til at vende sig til at tingene i fremtiden bliver mer bøvlet med lange transport tider og svære bolig salg da noget af det der var intasant ved Blåhøj bliver fjernet og hvad med bygningerne bliver det så en stor ruin som kommunen ikke passer eller hvad skal der ske med dem

dette kommer også til at gå ud over hallen og multi huset

men mest af alt kommer det til at gå ud over børnene og det er jo ikke byrådet der skal stå og fortælle børn at de skal flytte børnehave eller på sigt skole men sidde op til en time i en bus hver vej og vende sig til nyge omgivelser og en større skole hvor de måske ikke falder til og det giver problemer 

Jeg tror idet lange løb kommer lukningen af Blåhøj til at koste kommunen dyrt og det har de ikke råd til de kunne jo ikke engang få et springvand i brande til at køre eller holde en skole fri for skimmelsvamp 

Og da brande blev sammen lagt med Ikast pumpende brande mange penge i Ikast og takken er nu at alt der ikke ligger i Ikast bliver ramt hårdt af spare kniven for igen kan de ikke få det til at hænge sammen økonomisk 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul