Socialdemokratiet og de små friskoler

Indsendt af Mikael Lund den tir, 28/05/2019 - 08:05

Fra 2015-2018 er der sparet mere end 1,2 mia. kr. på folkeskolen. Samtidig er cirka det samme beløb blevet tilført privat- og friskolerne. Det statslige tilskud til elever i privatskoler er således blevet hævet fra 71 pct. til 76. pct. af udgiften til en normal folkeskoleelev.

I Socialdemokratiet ønsker vi at styrke folkeskolen, og derfor har vi foreslået at sænke den såkaldte koblingsprocent tilbage til 71 pct. Det skyldes en grundlæggende bekymring over, at så mange forældre vælger at sende deres børn i en privatskole i stedet for en folkeskole. Cirka 16 pct. af danske skoleelever går i dag i en privat institution, tallet er steget hurtigt de seneste år, og Danmark er nu i en top fem i OECD hvad angår brugen af privatskoler. Koblingsprocenten har svinget de sidste 10 år, men tendensen har været den samme – flere vælger privatskoler frem for folkeskolen.

Men der er naturligvis stor forskel på, hvorfor man vælger at rykke sit barn fra folkeskole til privatskole. I de store byer sker dette på baggrund af utilfredshed med kvaliteten i folkeskolen, og det er særligt resursestærke forældre med en længere uddannelsesmæssig baggrund, der vælger folkeskolen fra. Samtidig er mange af de store privatskoler ikke forpligtede til at løfte samme sociale ansvar for inklusion og udsatte børn, som folkeskolen er. Det mener vi i Socialdemokratiet er med til at bidrage til en større ulighed i samfundet som ikke er sundt.

I landdistrikterne er der dog oftest en anden årsag bag valget af en friskole. Nemlig, at centraliseringen med dertilhørende folkeskolelukninger, betyder at de lokale har taget sagen i egen hånd og oprettet en friskole. En friskole som bidrager til at bevare liv og et samlingspunkt i lokalområdet. Og de små skoler er ofte drevet af ildsjæle og et stort engagement i lokalsamfundet. Det kan man kun have respekt for.

Derfor har Socialdemokratiet også meldt ud, at vi vil kigge på en model, hvor de små friskoler i landdistrikterne kan friholdes for en sænkelse af koblingsprocenten. Samtidig holder vi fast i, at tilskuddet til privatskolerne i de større byer skal tilbage på niveauet fra 2015. Vi ønsker et Danmark i balance – både socialt og geografisk. En differentieret koblingsprocent er derfor den langt bedste løsning, hvor vi både kan styrke folkeskolen og anerkende arbejdet i de små friskoler i landområderne.

Anne Paulin, folketingskandidat for Socialdemokratiet støttet af Socialdemokratiet i Ikast-Brande Kredsen

Frank Heidemann Sørensen, medlem af byrådet for Socialdemokratiet og 2. viceborgmester Ikast-Brande Kommune

Kirsten Hoffmann, medlem af byrådet for Socialdemokratiet Ikast-Brande Kommune

Tags:

debatindlæg

friskoler

læserbrev

Socialdemokratiet

Tilføj kommentar

Kommentarer

Kære Anne, Kirsten og Frank

Permalink Indsendt af Kent Lykke den tir, 28/05/2019 - 15:16

Kære Anne, Kirsten og Frank

Først må jeg desværre skuffe jer med, at det ser endnu værre ud end I tror. Det er ikke blot 16 %, der vælger friskolerne, men hele 18%. Trøsten er, at kommunerne sparer penge - mange penge på. at forældrene vælger, at deres barn skal gå på en holdningsskole. Nogle få vælger det givetvis også fordi de er trætte af folkeskolen, der stadig slikker sår efter folkeskolereformen og tjenestetidsaftalen, som var jeres bud på en god folkeskole.

Målt i andele er der relativt flere elever, der skifter fra en friskole til folkeskolen og stigningen af elever i friskolerne skyldes hovedsageligt, at flere påbegynder deres friskolegang allerede i 0. klasse. Det kom faktisk lidt bag på mig!

I ønsker, at blot 10% af eleverne går i et alternativt tilbud til folkeskolen. Det vil koste kommunerne 600 millioner.

I tror, at der er tale om børn fra særlig ressourcestærke hjem med længere uddannelsesmæssig baggrund - det er ingenlunde tilfældet. Måles der på forældres indkomst, uddannelse, beskæftigelsesfrekvens, etnicitet og civil status samt elevernes udsathed, så er der INGEN nævneværdige forskelle. Jeres vælgere er også kunder i biksen.

At give friskoleforældrene skylden for, at de er med til at skabe større ulighed i samfundet er lige stærkt nok. Og fattigt. De er jo blot borgere på lige fod med jer. Gennemsnitlige danskere, der endog betaler skat, hvoraf en god del går til folkeskolerne.

Alle friskoler er drevet af ildsjæle og stort engagement og langt de fleste skoler er samlingspunkter i lokalsamfundene og kit for fællesskabet. Og det er rigtigt, at dette afkræver behørigt respekt.

Det anslås, at de frie grundskoler udgør en samfundsbesparelse på godt 3 milliarder kroner årligt.

Ved at få lukket friskoler får Socialdemokratiet desværre ikke flere penge til folkeskolen.

Hver gang en elev vælger en friskole sparer kommunen ca. 30.000 kr.

Hver gang en specialundervisningselev kan rummes i en friskole sparer kommunerne hundredetusindevis af kroner.

Rigtig mange friskoler har en fripladspulje til skole- og SFOpenge. Kommunerne sparer penge på fripladsbetaling i SFO.

Nu mangler jeg blot svar på, hvordan I tænker jeres model kan udmøntes i Ikast-Brande kommune?

Skal ISIB og den nye Guldminen nøjes med 71%, (de ligger jo i en by) mens friskolerne i Klovborg, Gludsted, Thorlund og Uhre kan se frem til 76% (de ligger jo på landet)??????????

Hele jeres oplæg minder mig om jeres oprindelige differetieringsplaner på cigaretter og på hvem, der kan få pension - og hvem ikke..

Det svarer lidt til at sælge elastik i metermål. Lidt smart i en fart.

Lad os holde hovedet koldt og hjertet varmt.

75% er stadig et rigtig godt og rimeligt tal.

svar

Kære Anne, Kirsten, Frank og

Permalink Indsendt af Helen Sørensen den tor, 06/06/2019 - 12:45

Kære Anne, Kirsten, Frank og Kent

Den såkaldte koblingsprocent kom på dagsordenen i valgkampen.

Helt oplagt i en situation hvor friskolerne, siden 2015, har fået tilført 800 mio. og folkeskolerne siden 2015 har mistet 1. mia.

Hvergang en elev fra Ikast-Brande vælger en friskole skal kommunen betale 38.672 (takst fastlagt i finansloven for 2019). Udover denne del som stammer fra koblingsprocenten får friskolerne yderligere statstilskud som bl.a. er bygningstilskud, SFO tilskud, inklusionstilskud mm.

Tildelingen til en elev i folkeskolen i Ikast-Brande i 2019 er 38.824. Folkeskolerne får derudover tilskud kaldet grundbeløb til skoler med under/over 400 elever.

Ovenstående viser "de faktiske forhold i jerneindustrien", som de to systmer udmønter sig konkret i forhold til den enkelte elev i Ikast-Brande Kommune.

Folkeskolen ødelægges, hvis der ikke ændres på de to systemer.

Friskolerne får øremærkede midler fastlagt i staten.

Økonomien til folkeskolerne er underlagt det kommunale selvstyre, hvilket betyder at kommuen kan vælge at blruge "bloktilskuddet" til andet end folkeskolens undervisning. Det er helt og aldeles uholdbart. Midlerne til folkeksolen bør ligeledes øremærkes, så kommunerne i det mindste SKAL anvende økonomien i folkeskolen.

Folkeskolerne får hvert år i budgetlægningen typisk færre og færre midler til driften til skade for undervisningens kvalitet.

I øvrigt er jeg dybt forundret over hvis "Guldminen", som er under etablering i Ikast-Brande kan få støtte efter friskoleloven!? I den husstandsomdelte avis i Herning Folkeblads udgivelsesområde medio 2018 betones nemlig, at skolen ikke er for alle børn.

Jeg citerer: "Vi er ikke bange for at sige, at det ikke er en skole for alle. Guldminen er en mulighed for de familier, der ønsker, at deres børn skal få de faglige og menneskelige redskaber til at gøre en ekstraordinær forskel i samfundet".

svar