Brandes nye skole godt modtaget

Det er et knaldhamrende godt projekt!

Dybt imponeret!

Lovordene var mange da styregruppen bag Brandes nye skole tirsdag aften løftede sløret for hvad det bliver for en skole branditterne kan se frem til

Af Villy Guldbrand Jensen - 

Simon Vanggaard kunne som formand for børne- og undervisningsudvalget og som tovholder for gruppen bag skolen kort fortælle de mange fremmødte om historikken bag en ny skole i Brande.

Om skimmelsvampen, der blev inddæmmet, og om elever der måtte undervises i pavilloner til beslutningen om at bygge en ny skole i Brande til afløsning for Præstelundskolen og om den endelige placering tæt ved Brande Hallerne, hvor det gamle rådhus har ligget siden 80`erne.

- Vi har fundet en smuk central placering i gå og cykelafstand og vi får en bygning med så mange funktioner samlet i et hus – det giver synergi, lød budskabet fra viceborgmester og formand for børne-og undervisningsudvalget, Simon Vanggaard.

 

Synenergi med hallen

Repræsentanter fra NCC Danmark A/S der står for totalentreprisen og GPP Arkitekter A/S, SMAK architects ApS, Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S og byMunch by- og landskabsdesign gennemgik på skift det kommende byggeri, der bliver kommunens hidtil dyreste byggeri, og tilhørerne fik en detaljeret gennemgang af de tre etager og de tanker der ligger bag udformningen af Brandes nye skole.

- Vi har fået en fantastisk grund at arbejde med, og det har været oplagt at arbejde med naturen og inddrage åen, det grønne område og bymidten og så har placering tæt ved Brande Hallerne betydet at vi har forberedt skolen på at kunne bindes sammen med hallen på sigt, lød det fra Anitta fra byMunch.

Færdig i år 2021

Forventningerne er at byggeriet går i gang i januar 2020 og at det er klar til aflevering i sommeren 2021, så det kan tages i brug fra starten af skoleåret 2021/22.

Læs mere i Brande Bladet i næste uge!

Kommentarer

Tænk sig, at vi i Brande får et så visionært projekt. Det er da fantastisk.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul