Stort fremmøde ved antenneforeningens generalforsamling

Omkring 100 medlemmer var tirsdag mødt op til den ordinære generalforsamling i Brande Antenneforening.

Formand Christian Morsing indledte sin beretning med at understrege, at det helt klart er bestyrelsens holdning, at medlemmerne skal have mulighed for at se de kanaler, de ønsker til den billigst mulige pris:

- Det er ikke bestyrelsen, der hverken vil eller har lyst til at bestemme, hvad vores abonnenter skal se i deres tv.

Ca. 150 medlemmer af Andelsboligforeningen har ved årsskiftet valgt at udskifte Brande Antenneforening med Stofa.

- Vi var ellers i dialog med andelsboligforeningen, men kunne godt mærke under møderne, at der var en anden dagsorden, end den vi sad og talte om. Et af de svære punkter var at Andelsboligforeningen ønskede, at Antenneforeningen skulle lave gratis service helt til beboernes tv, hvilket bestyrelsen ikke kunne imødekomme, da man ikke ønskede at gøre forskel på sine medlemmer, sagde Christian Morsing, inden han tog et kig ind i fremtiden, som han bestemt ikke forventer bliver kedelig:

- Meget tyder på, at fremtidens tv kommer til at ligge på bredbånd og med en meget lille tv-pakke, som vi kender det i dag. Vi ser jo allerede i dag, at netstreamingstjenester vinder hurtigt frem; jeg tænker her på HBO og Netflix, som er blevet utroligt populært. Disse tjenester bruger kun bredbåndsdelen, hvilket stiller større krav til kapaciteten.

Læs mere om antenneforeningens generalforsamling i næste uges udgave af Brande Bladet.

Kommentarer

Ret interessant det med at antenneforeninger langsomt mister fodfæstet i lokalsamfundene... det er ikke kun i Brande, at dette sker!!! hører dagligt fra venner og familie rundt omkring i landet, at flere og flere vælger antenneforeningen fra, og vælger en udbyder, som passer til ens behov i stedet for.

Personligt har jeg også selv meldt mig ud af den omtalte antenneforening, da jeg havde brug for mere end hvad foreningen kunne tilbyde ift. kanaler... selve skiftet fra forening var ikke særlig smertefuldt, og jeg fandt hurtig den mest prisstærke udbyder i forhold til hvad jeg skulle bruge ved at sammenligne på http://www.samlino.dk/bredbaand

Grundet Brandes fantastiske placering ift. fiber-udbyderne skulle jeg dog lige læse op på, hvad forskellen (og dermed fordelene og ulemperne) var. Vil anbefale http://www.amino.dk/forums/t/71025.aspx , hvis man skulle have lyst til lidt nyttig information, før man eventuelt tager samme beslutning som jeg,,,

mvh
Mike Atten

Det er korrekt at de fleste spår TVpakkerne som døde, og at streaming tager over fra firmaer som Netflix. Det er dog primært de amerikanske programmer og serier fra hollywood der er kommet på. http://www.netkablet.dk/netflix-draeber-kabeltv-hurtigt-gaar/

Kan nikke genkendende til, at antenneforeninger mister fodfæste i de mindre samfund... Dette sker også i Brædstrup, og det er rigtig ærgerligt efter min mening. 

Mvh Johanne Møller

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul