“Jeg vil ikke klinke kanden / før jeg ser den er itu” skrev Halfdan Rasmussen i 8. vers i digtet “Noget om helte” (klinke = reparere).  På engelsk siger man: If it ain’t broken don’t fix it.

Det er netop sagen: MES-søen er ikke i stykker. Der er ikke noget, der skal repareres. Tilbage til naturen, siger nogle. Det er noget vrøvl, for det er ikke mere natur med en å end med en sø (her med gennemstrømning). En sø er et sted for især andefugle, svaner osv. En å tiltrækker  andre fugle såsom vandstær og isfugl. Det ene er ikke bedre end det andet. Søen har været der i cirka 107 år, siden man 1917/18 opstemmede åen. Når noget har ligget der i så lang tid, kan man roligt kalde det etableret natur. Og skulle man tro, at der kommer bedre natur ved at tørlægge søen, så kig lige på situationen ved den tidligere Elværk sø.

Og laksen? Laksen er udfordret som art, men det er IKKE på grund af MES-søen (i Norge har man nu lukket for laksefiskeri i mange elve og tre fjorde pga sygdomme). Fangsten af laks svinger en del, og i 2024 blev der “kun” fanget 628 laks i selve Skjern å mod 1.314 i 2021 og 1.651 i 2018. I Skjern å og andre vestvendte vandløb bliver det i 2025 måske kun muligt med catch & release - altså at sætte evt fangede laksefisk fri igen.

Hvad gør man så i andre lande i EU? Ja, man nedlægger i hvert fald ikke sådanne søer. I et land som Tjekkiet har man siden krigen etableret et tocifret antal søer ved opdæmning af floder. De to største ligger på Moldaufloden: Lipno-søen (42 km lang) og Orlik-søen (68 km). De tjener de tredobbelte formål: Elektricitet, rekreativt område og ikke mindst oversvømmelses-sikring. Det samme i Tyskland, hvor man både før og efter krigen etablerede såkaldte Stau-seen. F.eks. Oker-stausee, som blev etableret med henblik på elektricitet, oversvømmelsessikring og til drikkevandsforsyning for borgere i Nedre-Saksen.

Kigger vi på Danmark, har vi et dugfrisk eksempel: I Store Jyndevad øst for Tønder har Sønderåen siden 1300-tallet været opstemmet til en mølledam. Nu bruger Aabenraa kommune så 25 mill kr. på  at forlægge åen udenom søen på en 1,2 km lang strækning. Kan man ikke gøre det samme i MES-søen? Selvfølgelig, men viljen mangler i Ikast-Brande kommune.

I Rækker Mølle nord for Skjern findes ligeledes en gammel mølledam. Her har man med en spunsvæg skilt Ganer å fra søen og skabt et fint fritidsområde med friluftsbad i søen, til gavn for landsbyens borgere. Et eksempel til efterfølgelse.

Sidst, men slet ikke mindst: Oversvømmelsessikring. Et meget vigtigt emne med de stadig hyppigere ekstreme vejrhændelser. F.eks har Vejle kommune til hensigt at etablere opstuvnings-damme ved Grejs å for at kunne holde vandet tilbage ved voldsomt regnvejr. Med MES-søen har vi allerede en stor opstuvnings-dam. Jeg vurderer løseligt søen til at være 5 hektar stor. Ved udsigt til voldsomt og langvarigt regnvejr, kan man stuve ganske meget vand i søen. Hvis man lukker stemmeværket (delvist) og forhøjer vandstanden i søen med bare 30 centimeter, kan man opstuve mindst 15 millioner liter vand. Og hvis man op til det ekstreme regnvejr sænker vandstanden i søen, kan man stuve mere end det dobbelte. Og det betyder altså noget i forhold til situationen nedstrøms og i Brande å. (Det kan så godt være, at reglerne forbyder at hæve vandstanden – men mon ikke vi alle foretrækker det, fremfor oversvømmelser?).

Et kuriosum: Forfatteren Hakon Mielche sejlede under krigen i kano nedad Skjern å (og Gudenå) og skrev bogen “Til søs gennem Jylland”. Ved lejrslagning ved Brande bemærker han, at vandstanden i åen er lav om natten. Forklaring: Stemmeværket var delvist lukket mellem midnat og klokken 5.

Her i kommunen henviser man til forvaltningen og en rapport og stemmer så for et vidtgående indgreb i naturen. Demokrati er altså ikke et bolværk imod dumhed – heller ikke på denne side af Atlanten.

Med venlig hilsen

Ole Bertelsen

Dørslundvej 52

Brande.

Billedet her er taget ved Rækker Mølle. Privat foto.