Den Konservative Gruppe stemmer ”Nej”

Ikast-Brande Byråd har sidste behandling af projekt Kratlundmøllerne!

 

Sagen går igennem 3 beslutningsniveauer.

Første møde er netop afholdt i Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget, hvor den Konservative gruppe er repræsenteret ved Hanne Bang Pedersen. På mødet i dag har Hanne Bang Pedersen stemt imod opsætning af Kratlundmøllerne. Det er en linje, vi i C gruppen vil følge i både Økonomiudvalget og på Byrådsmødet 17. marts 2025. 

I den Konservative gruppe er vi blevet enige om at stemme nej til opsætning af 9 vindmøller ved Kratlund nordvest for Blåhøj. 

 Årsagen skal findes i den massive modstand, der er blandt naboerne og som med alt tydelighed fremgår i de mange høringssvar. Det er netop pga. høringssvarerne, at beslutningen er truffet.

Den Konservative gruppe går ind for den grønne omstilling og  gruppen ser også gerne, at Ikast- Brande kommune bidrager med både sol og vindenergi - MEN de nærmeste naboer skal både være bedre informeret, inddraget og have en rimelig kompensation. Det ligger gruppen meget på sinde, og det vil vi blive ved med at arbejde for.

 

Den Konservative Gruppe Ikast-Brande

Kommentarer

Byrådets politikere bliver nødt til at forstå, at den her massive modstand, for flertallet af os ikke drejer sig om penge, kompensation og flere økonomiske tilskud til lokalsamfundet.
Det drejer sig om at bevare muligheden for "det gode liv på landet" ...
Vi vil ikke ha' vindmølleindustri. Vi vil bare bevare den natur, den fred og ro, og den livskvalitet vi flyttede hertil for at få...

Yes!.. Endelig EN politiker der lytter til folket!.. Takkk. Møllerne skal ud på havet tak.. Så vi kan bevare den smule liv der er tilbage på landet. Vh. Mikael Olsen

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul