Når vælgerne tirsdag den 18. november 2025 skal sætte deres kryds til kommunalvalget er det 20 år siden Ib Lauritsen, Venstre, blev valgt ind i det nye Ikast-Brande byråd.

En dag der står klar i hans erindring.

Ikke mindst på grund af de store demonstrationer foran rådhuset i Ikast, hvor primært Brande-borgere protesterede mod konstitueringen i det nye byråd, hvor den store stemmesluger Preben Christensen, Fælleslisten, blev forbigået

Af Villy Guldbrand Jensen

- Jeg kan huske at jeg tænkte, jeg vil være med til at dække grøfter i vores nye kommune, men lykkedes jeg med det?

- Nej, lyder svaret fra borgmester Ib Lauritsen.

Der var og er kræfter der er endnu bedre til at grave grøfter end jeg er til at dække dem til, og som åbenbart føler at det er vigtigt at der er grøfter der skiller os ad.

Her tænker borgmesteren primært på syd og nord i kommunen.

Men det har ikke taget modet fra ham, så til efteråret stiller han op igen, og hvis vælgerne og byrådskollegaerne vil det, så bliver det en ny tørn som borgmester i Ikast-Brande kommune.

- Jeg vil gerne tage en tørn for fællesskabet, også selv om tonen er blevet hårdere, ikke mindst på de sociale medier.

- Jeg er på Facebook men kommunikere ikke på mediet, og hvis det sker, er det envejskommunikation, fortæller Ib Lauritsen.  Jeg er også et menneske med følelser, og det kan nogle gange være hårdt at læse hvad der bliver skrevet om en.

Året 2024 blev et godt år

Det forgangne år har været et godt år for kommunen. Vi har opnået det vi satte os for, med stor hjælp fra administrationen og de ansatte.

Når vi har besluttet os for noget så kører det efter en snor. Det er kun politik der kan få det til at afvige – og så er det heldigt at vi har et demokrati, så vi får snakket tingene igennem, forklarer Ib Lauritsen, der også glæder sig over at kommunen igen i 2024 blev kåret som erhvervsvenlig kommune nr. 1 blandt alle kommuner i Danmark.

- Også her kan vi takke administrationen og vores medarbejdere, der møder borgerne i øjenhøjde og hele tiden søger løsninger.

De gør ikke opgaverne mere komplicerede end de er, og det betyder nok også noget at vores kommune ikke er større end den er – vi kan være lidt mere smidige og lidt tættere på borgerne.

- Vi er en af de kommuner der har kunnet få det til hænge sammen, indskyder kommunaldirektør Flemming Storgaard. Vores forbrugstal i kommunen ligger på 95% - hvor mange andre kommuner ligger på op til 115% og i administrationen ligger vi på indeks 80% i forhold til gennemsnittet i kommunerne i landet.

Byrådet har også vedtaget at der ikke i 2025 skal gennemføres spareplaner, til trods for at der stadig er mange ubekendte i forhold til staten og udligningsordningerne.

Spændende 2025

Mange nye virksomheder er på vej til Ikast-Brande i 2025, og salget af erhvervsjord ved Pårup går godt.

- Ved Ikast er vi ved at være lidt klemte. Der er ikke så meget erhvervsjord tilbage, og vi skal nok til at kigge på den anden side af motorvejen, fortæller Ib Lauritsen, der også peger på skolebyggeri i Ejstrupholm og Engesvang som noget der skal ske i det kommende år – de har trængt længe.

Og så indgår de nuværende bygninger, der i dag rummer rådhuset, i en ny masterplan, hvor de skal fungere som et borgerhus og administration med mere flyttes til de bygninger der tidligere husede Vester Skole. Her sidder i forvejen personalet – godt hundrede - der tidligere blev flyttet fra det gamle rådhus i Nr. Snede.

Det glæder borgmesteren at man bruger en brugt bygning og ikke skal bygge nyt rådhus.

Bellisbo i Nr. Snede, der huser udsatte borgere, får også den store tur i 2025.

- Vi er så heldige at vi fik et statsgaranteret lån på 40 millioner, fortæller kommunaldirektør Flemming Storgaard.

Det skønnes at tage et år for selve ombygningen og i den periode skal beboerne genhuses – formodentlig på Østervang.

Og sidst men ikke mindst, så har Ikast-Brande kommune ansøgt om at blive værtsby for RoyalRun i 2026.

En ansøgning er sendt afsted, og nu venter man kun på svar.

Hvis det bliver et ja, skal man bagefter finde ud af hvor i kommunen løbet skal foregå.

- Vi havde en drøm om, at det kunne blive på Harrild Hede, men arrangørerne kræver at der kan løbes på fast underlag, så den ide har vi måttet skrotte, forklarer borgmester Ib Lauritsen.

Og så skal vi ikke glemme at vi i 2025 skal fejre Brandes 850 års jubilæum, indskyder Flemming Storgaard.

God økonomi

Ikast-Brande kommune har en god økonomi. Det betød også at man ved budgetforhandlingerne i efteråret vedtog at afdrage ekstraordinært på feriepenge forpligtigelserne.

Om der også skal afdrages ekstraordinært på lån til efterårets budgetforhandlinger er for tidlig at spå om.

På et spørgsmål om Brande kan se frem til et nyt bibliotek i midtbyen, som flere gange er blevet fremført som et ønske, er borgmester Ib Lauritsen klar i mælet:

- Da vi byggede Artium for tre år siden var der et massivt ønske om at biblioteket skulle rummes i bygningerne, og nu skal den så pludselig ud af bygningen igen og flyttes op i midtbyen.

Vi kan ikke undvære et skolebibliotek og så vil man have to biblioteker med 200 meters afstand.

Det er så ulogisk at vi ikke kan tage det op igen.

Desuden er skolen stor nok til at rumme biblioteket og de lokaler biblioteket befinder sig i nu kan ikke bruges til undervisningslokaler.

Venskabsby i Ukraine

Ikast-Brande kommunes første venskabsby blev en by i Ukraine – Voznesensk i det sydvestlige Ukraine.

Det har der heldigvis været 100% opbakning til i byrådet, forklarer Ib Lauritsen, der forudsiger at man i Ukraine får brug for et stort netværk, ikke mindst den dag da krigen slutter.

- Vi har besøgt byen og haft besøg af dem, og der er specielt tre områder vi sætter fokus på, forklarer kommunaldirektør Flemming Storgaard. Det er affaldssortering, rent vand samt erhvervsprojekter. De kender f.eks. ikke til erhvervsråd eller skolepraktik.

Det kan vi lære dem en hel masse omkring.

Ikast-Brande kommune har fået en million kroner fra den danske stat til arbejdet.

At Voznesensk er kommunens første venskabsby, skyldes at man, ved sammenlægningen i 2005, valgte at skrotte de venskabsaftaler henholdsvis Brande, Ikast og Nr. Snede kommuner havde med venskabsbyer, og starte på en frisk.

Der skulle så gå omkring 18 år inden den første by blev venskabsby med kommunen.