Vi står over for en naturrevolution der truer statens skove – hvorfor?

Af Villy Guldbrand Jensen
Rotary i Nr. Snede og foreningen Bevar De Danske Skove er gået sammen om at afholde et møde i Ejstrupholm Hallen onsdag den 6. november 2024, hvor de ønsker at sætte fokus på naturrevolutionen der truer statens skove.
- Ordet naturrevolution skal forstås, som de meget store ændringer som udlæg at meget store statslige arealer til urørt skov og natur nationalparker med naturhensyn, som det eneste formål. Dermed ændrer man 70-75000 ha fra flersidigt drevne produktionsskove til skove uden produktion, hvorved man tilsidesætter samfundet andre hensyn til skovene f.eks. indenlandsk træforsyning, beskæftigelse og klimaet. Samtidig forlader man princippet om målrettet naturpleje og erstattet det med rewilding, hvor man ikke har nogen sikkerhed for et positivt resultat. Men et er sikkert - man taber på sigt skovens positive klimaeffekt. Den højt opreklamerede skovrejsning på 250000 ha af hensyn til klimaet starter dermed med et tab af 75000 ha nuværende skov. Det må da siges at være en revolution. Man går fra flersidig bæredygtig skovproduktion til ensidig varetagelse af biodiversitetshensyn, lyder det fra en af foredragsholderne Niels Juhl Bundgaard.
De stiller selv spørgsmålene:
- Hvorfor sker det?
- Holder begrundelserne?
- Har vi fået de rigtige og troværdige fortællinger om udfordringerne?
- Hvilken betydning får det for skovene, vores samfund og vores bæredygtighedsmål?
- Og hvad mener befolkningen egentlig om det?
Fhv. Statsskovrider Niels Juhl Bundgaard, Uhre ved Brande, og landskabsingeniør Robert Olesen fra foreningen Bevar De Danske Skove holder oplæg og bagefter er der mulighed for at stille spørgsmål og komme med input og synspunkter.
Indbyder er Rotary i Nr. Snede og foreningen Bevar De Danske Skove, og der er gratis adgang til mødet.
De to foreninger serverer kaffe og småkager til de fremmødte.
John Mathiasen, der er præsident i Nr. Snede Rotary Klub, fortæller at det oprindeligt var en ide til en klubaften i klubben.
- Men så udviklede det sig til at det var et emne vi følte at der kunne være en større interesse for, og samtidig vil vi i Nr. Snede Rotary Klub gerne være med til at deltage i debatten og vise klubben frem, så derfor endte det ud i et stort møde i Ejstrupholm Hallen sammen med foreningen Bevar De Danske Skove.
Et arrangement vi glæder os til, lyder det fra John Mathiasen fra Nr. Snede Rotary Klub.
På billedet ses Niels Juhl Bundgaard, Uhre ved Brande.
Kommentarer
Det er en fortræffelig
Det er en fortræffelig introduktions til mødet, hvor også Det Grønne Trepartsforlig sættes i perspektiv.
For mig er det vanvittigt, at man vil ødelægge 200 år drifts af skovene. Der er ikke en biologisk begrundelse for hvad der sker, men kun "Pengene først og naturen sidste."
Hvor ville jeg gerne deltage i mødet, men afstanden fra Ålsgårde er for lang.
Er der en opposition til
Er der en opposition til Natur National Park og Urørt Skov: Ja prof Carsten Rahbek
En af de mest markant forskere inden for biologisk mangfoldighed er prof Carsten Rahbek, Københavns Universitet. Han er ud over en dygtig forsker også en dreven universitetspolitiker, der ved hvorledes ordene skal belægges og han tør tage kampene.
Han har ikke direkte udtalt sig negativt om Natur National Park og Urørt Skov, men hans ønsker at fremme og sikre den biologisk mangfoldighed. Dette skal ske ved 3 krav: mere plads, mere plads og mere plads.
Man skal blot være klar over, at kan melde kontakt ud hvis, der er noget der ikke behager ham, men det skal have lov til, idet har en meget værdifuld at have inde i debatterne.
Det vil være ønskeligt at invitere ham til mødet .
Tilføj kommentar