Når mor tvinges til at være alt andet end mor

Jeg er næsten lige startet i et nyt job. Jeg fandt et spændende stillingsopslag, søgte og de synes jeg havde de rigtige kvalifikationer, og jeg har ikke fortrudt, at jeg søgte, det er megaspændende.

Jeg er også mor til et barn med handicap, og det har givet mig flere 'jobs', jeg aldrig selv har søgt, men som jeg er tvunget til at påtage mig. Jobs, der burde varetages af professionelle.

I de sidste 4-5 år, har jeg i den forbindelse fået flere forskellige jobs, som jeg slet ikke er kvalificeret til. Jeg er blevet familierådgiver, pædagog, lærer, sagsbehandler, jurist, socialrådgiver, ikke fordi jeg ønskede det, men fordi ingen andre kunne eller ville hjælpe mit barn

Mit største ønske – og noget jeg ikke bør kæmpe for alene – er, at mennesker med handicap bliver taget alvorligt af vores samfund, i alle aspekter af deres liv.

Jeg ville ønske, at der var organisationer der ville lægge sag an mod staten eller regeringen for ikke at overholde FN’ handicapkonvention. En konvention Danmark har tilsluttet i 2009, og vi netop har modtaget massiv kritik for ikke at overholde. Der er åbenbart andre konventioner der er vigtigere at overholde.

Som Menneskerettighedskonventionen. Repatriate the Children – Denmark har netop fået højesterets ord for at en tidligere dansk statsborger skal med hendes søn til Danmark, for at tage behørigt hensyn til bl.a. barnets bedste sammen med barnets særlige sårbarhed og specifikke behov.

Repatriate the Children – Denmark må gerne kæmpe for de danske børn med handicap som også har brug for at der tages hensyn til deres særlige sårbarhed og specifikke behov.

Dette er en kamp, som ingen forælder burde kæmpe alene. Jeg ønsker ikke at være pædagog eller sagsbehandler – jeg ønsker bare at være MOR.

 

Tina Ostersen

Næstformand og byrådskandidat Dansk Folkeparti Ikast-Brande

Kommentarer

Super godt skrevet Tina, håber der er mange der læser det.
Det er jo fuldstændig urimeligt at stå alene med så stor et ansvar.
Ønsker alt godt for dig og dit barn

Venlig hilsen
Peter Rytter
Rold

Godt skrevet Tina. 
kender det alt for godt. Min søn og jeg har været igennem helvede og en manglende forståelse. Havde jeg ikke kæmpet den hånde kamp samtidig med at skulle passe mit arbejde, var det ikke sikkert at han ville være her idag. Kampen trækker alt kraft ud af en og ligeledes når der samtidig er to yngre søskende som det også påvirket og man står alene. 
kommunen er hård og ligeledes hele systemet. Her er ingen empati eller forståelse. Og ikke nok med det, så starter kampen rigtigt når ens barn er fyldt 18 år. Tanker til alle de som kæmper for deres børn/familie med særlige behov.

 

 

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul