Hedeløbet i flot solskin og rekord antal løbere

Solen skinnede fra en skyfri himmel da de 239 løbere blev sendte af sted på turen ud på heden torsdag aften i Brande.

Rekord for Hedeløbet

Af Villy Guldbrand Jensen

25.000 kroner fra Rema 1000 i Brande havde Brande Motion modtaget tidligere på året som et sponsorat.

Det fik arrangørerne af Hedeløbet til at melde ud at målet var at nå 300 deltagere til årets Hedeløb.

Sidste år var antallet lidt under 100, så det var en tredobling man satsede på.

- Vi nåede 239 deltagere, og det er vi faktisk utroligt stolte over, fortæller Ulla Thomsen fra løbsledelsen.

Vi har nydt godt af markedsføring på Rema 1000´s platforme og har i det hele taget øget vores markedsføring plus at vi har kunnet tilbyde meget mere til løberne i år.

Både i form af spisning og ikke mindst har Rema 1000 deltaget på løbsaftenen med vand og frugt samt goodibags til alle løberne.

Læs mere fra løbet i Brande Bladet på tirsdag.

 

På billedet ses Vibeke der havde taget hunden med på 10 kilometer løbetur på heden.

 

 

Kommentarer

Hej,

Min datter er med i denne artikel som vinder på 3,7km ruten men vi bor i Herning. Hun vil meget gerne have fat i avisen- kan vi købe en og få den tilsendt? 
mvh. Josefine 

Hej Josefine

 

Vi har eksemplar på avisen (Storegade 25 , 7330 Brande) hvor du kan hente et.

Med venlig hilsen

Villy Guldbrand Jensen

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul