Af Niels Juhl Bundgaard, Skovrider Ph.D., Fløvej 17, Brande

Lidt om landbrugets CO2 udledning og naturnationalparkerne/urørt skov blandt andet Nørlund plantage og Harrild Hede

Så kom ekspertgruppen med professor Michael Svarer i spidsen med sin rapport om landbrugets CO2 udledninger, og det var nedslående udmeldinger for landbruget og for samfundet, som ekspertgruppen fremlægger.

Landbruget får på puklen for ca. en tredjedel af CO2 udledningerne i Danmark og for ikke at have reduceret udledningerne nok, men er det nu en dækkende beskrivelse af situationen.?

Hvis man læser i energiministeriets klimafremskrivning og sammenholder deres tal med EU´s klimarapport fra 18 januar 2024, tegner der sig et lidt andet billede.

Jordbrugssektoren (landbrug, skove, gartneri og fiskeri) udledte ifølge energiministeriet i 2023 16,1 mio tons CO2, og har reduceret udledningen med 31 % siden 1990. Energiforbruget i landbruget er faldet med 48%, og udledninger fra arealanvendelsen er faldet med 40%.

Posten Landbrugsprocesser i CO2 regnskabet er dog stadig en stor post på 11,4 mio tons, som over perioden ”kun” er reduceret med 18%, men sammenligner man med EU-klimarådets udmeldinger for samtlige 27 EU lande, så er dansk landbrugs CO2 reduktion næsten det dobbelte af EU landenes gennemsnit, så dansk landbrug har vel ikke isoleret set gjort det så ringe. Desuden ser det ud til at landbrugets udledningstal er behæftet med en ganske betydelig usikkerhed.

Sideløbende med debatten om udledningen af CO2 i landbruget har regeringen åbenbart følt sig presset af dele af oppositionen til her og nu at sætte gang i etableringen af naturnationalparkerne, og det kan man jo undre sig over, når man ser effekten på klimaregnskabet af naturnationalparkernes etablering og udlæg af urørt skov.

Nationalparker – hvorfor?

Som skovbrugsuddannet og bestyrelsesmedlem af foreningen Bevar de Danske Skove er mit fokus netop rettet mod udviklingen i skovenes CO2 bidrag både historisk og fremadrettet. Skovene er den eneste sektor, som har kunnet præstere et dræn/optagelse af CO2 fra atmosfæren.  Dette dræn udgjorde for Danmark i 2023 1,5 Mio.tonsCO2. Historisk har de danske skoves dræn ligger på knap 2Mio.t/år, men med en 10 års periode fra 2010-2020 med et væsentligt højere dræn – højest omkring 2015 med 4,2 Mio.t CO2

Skovene har fra 1990-2023 bidraget med et øget dræn på 18%, men de danske skoves positive dræn af CO2 forventes nu i en årrække helt at forsvinde – for en stor dels vedkommende pga. et politisk/ideologisk opprioritering af en vild-natur tilstand gennem udlæg af naturnationalparker/urørt skov og en tilsvarende nedprioritering – eller for statens skoves vedkommende et totalt fravalg – af skovproduktion. Den resterende del af sektoren –”Landbrug, gartneri, skove og fiskeri ”skal således finde yderligere CO2 reduktioner på 1,5 -2 Mio.tCO2/år for at kompensere for vild – natur prioriteringen, hvor man kunne have valgt enten at fastholde skovenes nuværende balance mellem beskyttelse og benyttelse – eller endda have valgt at opprioritere skovproduktionen. En opprioritering som stadigvæk – efter Bevar de Danske Skoves bedømmelse af tilgængelig forskningsbaseret viden – vil kunne tilgodese naturhensynet, og fortsætte den positive udvikling i skovene både i relation til biodiversitet og produktion, som er sket over de sidste 30-40 år.

Bør sættes på pause

EU-klimarådet kom 18. januar 2024 med deres klimarapport. Et af hovedbudskaberne i denne rapport er, at et bekymrende fald i skovenes CO2 dræn skal vendes nu, hvis EU´s mål om klimaneutralitet i 2050 skal nås.

Fornuftsmæssigt burde etableringen af naturnationalparkerne sættes på pause eller helt droppes og lovadgangen til at etablere dem fjernes.

Dermed ville vi også her på egnen kunne undgå de store ødelæggelser af Nørlund plantage og Harrild Hede som bliver en konsekvens af naturnationalparkens etablering samtidig med at vi kunne have mildnet presset på den samlede jordbrugssektor og specielt landbruget.

I stedet for et fornuftigt CO2 dræn, bevaring af en god biodiversitet i skovene, samt et positivt økonomisk bidrag m.m. til samfundshusholdningen, får vi en unødvendig udgift på statsbudgettet - i bedste fald til ingen verdens nytte - i værste fald til skade både for naturen, klimaet og befolkningen, og det er os almindelige borgere, som kommer til at betale for de fejlagtige politiske beslutninger.