Midtjyllands erhvervsliv inviteres på ”jomfrutur” mandag den 2. oktober
Mandag den 2. oktober klokken 7.00 genoptages flyvningerne fra Midtjyllands Lufthavn med en ny operatør
Det bliver fejret efter alle kunstens regler med kagemand og meget mere, når Arend Van Der Meer, CEO, AIS Airlines mandag den 2. oktober klokken 7.00 selv sætter sig i cockpittet på den første morgentur for det hollandske luftselskab, der den kommende tid skal stå for flyvningen på ruten mellem Midtjyllands Lufthavn og Københavns Lufthavn.
Det er til stor gavn for det midtjyske erhvervsliv, der nu igen kan komme fra Midtjylland til Hovedstaden på under en time.
- Vi ser meget frem til samarbejdet med AIS Airlines, som er vores nye operatør. Vi glæder os til igen at tilbyde vores erhvervsliv mere stabile forhold med fire daglige rotationer mellem Karup og København. Det er vigtigt for vores midtjyske region, at vi har den bedst mulige infrastruktur for erhvervslivet. Det er mit håb, at der vil være stor opbakning til ruten, siger den konstituerede formand for Midtjyllands Lufthavn, Dorte West, der også er Borgmester i Herning Kommune.
Kommentarer
Ja hurra for kagemand og fly
Ja hurra for kagemand og fly til staden
- tænk på det når bussen ikke kommer mere pga. nedskæringer
Tilføj kommentar