Oprindeligt var det en bog om Blåhøj Stations 100 års jubilæum

Men så var der en fra gruppen der spurgte: Hvor gammel er Gammel Blåhøj i grunden?

Af Villy Guldbrand Jensen -

Vi vidste at det i 2017 var 100 år siden jernbanen kom til Blåhøj Station, fortæller Peter Frandsen fra Lokalhistorisk Arkiv i Blåhøj.
Derfor tog vi for knap to år siden kontakt til Blåhøj Borgerforening for at gøre dem opmærksom på jubilæet og spurgte ind til om de havde tanker om at festligholde jubilæet.
Vi ville så bidrage med et lille jubilæumsskrift over Blåhøj Stationsby.
Og så var det en fra vores gruppe pludselig spurgte: Hvor gammel er Gammel Blåhøj egentlig?
Så måtte vi finde de bøger vi tidligere havde udgivet over gårde i Blåhøj-området frem.
Vi vidste at Møllegården var den ældste, og i bogen stod der at den var udstykket i 1867.
Det betød så at Gammel Blåhøj i 2017 kunne fejre 150 års jubilæum.
Dermed blev det til dobbelt jubilæum – og vores lille skrift voksede til en bog på 320 sider, der præsenteres på fredag.

Lidt af en opgave
Vi vidste fra starten af at det nok blev en opgave vi ikke selv kunne løfte.
Derfor tog vi kontakt til Brande Bladets tidligere redaktør Erik Lauritzen og spurgte om han ville hjælpe os med at få styr på bogen.
Vi var godt klar over at det blev en voldsom opgave, som vi skulle have hjælp til.
Min ide var at vi med bogen skulle give læseren baggrunden for de to Blåhøj byers historie, fortæller Peter Frandsen, der selv kan huske tilbage på dengang han kom til Blåhøj.
- Der var mange ting jeg ikke vidste om Blåhøjs historie, og måtte spørge sig frem.
Tidligere har vi i Lokalhistorisk Arkiv i Blåhøj udgivet to bøger om gårdenes historie.
Med den nye bog ville vi gerne have hele historie fra de to byer med, helt frem til 2017. Og det synes jeg er lykkedes ret godt, fortæller Peter Fransen, der dog udmærket ved at der nok skal være nogle der finder ting som de synes skulle have været med i bogen.
Men det har – trods de 320 sider – været begrænsningens kunst, hvor vi har måttet skære i tekster og sortere i de mange oplysninger og bidrag vi fik ind i løbet af perioden arbejdet med bogen har stået på.

Spændende bidrag
Vi meldte tidligt ud at vi var interesseret i at høre fra folk, der eventuelt lå inde med billeder eller andre ting der kunne belyse de to Blåhøj byers historie.
Det gav mange nye oplysninger og ting der kunne hjælpe os.
Blandt andet ringede et barnebarn til en tidligere Blåhøjborger.
Han var i besiddelse af gamle landbrugs lommebøger.
- De fortalte mig noget jeg ikke var klar over. At der i Gammel Blåhøj har været en markedsplads, beliggende overfor kroen, hvor der jævnligt blev afholdt markeder.
I bøgerne kan man f.eks. se at der den 14. september 1948 blev afholdt stort hestemarked på pladsen.
Det sidste marked blev afholdt i 1954.
Grunden var ejet af Sdr. Omme Kro, og da kroen senere ville sælge jorden til Blåhøj Stativfabrik, måtte man have kommunens tilladelse til at nedlægge grunden som markedsgrund.
Hele bestyrelsen i Lokalhistorisk Arkiv i Blåhøj har deltaget i arbejdet med at bygge bogen op.
På spørgsmålet om han er tilfreds med resultatet, lyder det beskedent:
Vi har i hvert fald gjort hvad vi kunne, og nu håber jeg blot at folk vil købe bogen og give sig tid til at læse den.

Præsenteres på lørdag
På fredag afholdes der en reception i Multihuset i Blåhøj hvor jubilæet markeres med taler og med stor udstilling fra blandt andet alle byens foreninger.
Her vil man kunne købe bogen for 250 kroner og fra på mandag kan bogen købes i Blåhøj El.
Her er måske julegaveideen til alle der har ”Blåhøj” i blodet eller interesserer sig for lokalhistorie.
Vi har forsøgt at lave en bog, der fortæller om Blåhøj fra 150 år siden og op til i dag, med masser af billeder og små fortællinger.
Nu glæder vi os kun til at præsentere den på lørdag, slutter Peter Frandsen.

Kommentarer

Hej.

Jeg er absolut interesseret i at købe bogen.

Jeg er en 64 årig københavner, men i alderen 2-13 tilbragte jeg mine somre i Blåhøj som gæst hos mine bedsteforældre.

Min bedstefar (Søren Emil Poulsen) var stationsforstander på Blåhøj Station.

Håber at høre fra jer.

Venlig hilsen Mikael

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul