Ser gerne laksen gyde ved Hastrup sø igen

Af Villy Guldbrand Jensen

Der er mange følelser og tanker omkring MES-søen i øjeblikket.

Mandag skal byrådet afgøre om der skal arbejdes videre med en løsning hvor søen nedlægges – eller om man skal arbejde på at bevare søen og finde andre passager til laksen

- Jesper Truelsen bor på en ejendom ved Ejstrupholm med jord ned til åen, og han lægger ikke skjul på at han gerne ser at der bliver åbnet op for laksen, så han også kan nyde at de springer i åen ved hans matrikel.

Jeg vil selvfølge glæde mig til laksen kommer forbi her på vores ejendom. Det har den jo ikke gjort i mange år, da der har været kunstige søer ved Brande. Der var en gang strømproduktion via vandkraft var nødvendig, men i dag hvor landskabet bliver belagt med vindmøller og grøn strøm, bør naturen også få sit naturlige åløb tilbage. Som jeg ser det er produktionen der er tilbage ved MES meget lille og vejer ikke det frie åløb op.

Det skal også siges at ved Hastrup mølle sø, blev åen genetableret i 2018 med fri passage. Dette projekt ville være helt tåbelig hvis ikke MES søen var med i tankerne. Der var fokus fra Vejle kommune på at skabe kontakt med Ikast -Brande kommune for at få proppen det sidste sted taget (Talte med et byrådsmedlem fra Vejle til indvielse af det nye å løb ved Hastrup i 2018. Han sagde der skulle skabes dialog med Ikast-Brande) Så det er nok meget naturligt at tiden en nået for den sidste prop i Skjern å systemet MES Søen.

- Også hvis jeg skulle kigge på det med økonomiske briller vil jeg nok vælge løsning 3, hvor søen bliver nedlagt og vi kommer tilbage til det oprindelige åløb, fortæller Jesper Truelsen..

Men de andre forslag kan selvfølgelig også bruges.

I åløbet op til Hastrup sø er der gydebanker til laksen, og Jesper Truelsen ser gerne at de igen bliver besøgt af laks der kommer for at gyde.

 

Jesper Truelsen sad 4 år i den første kommunalbestyrelse efter at Ikast, Brande og Nr. Snede blev lagt sammen til Ikast-Brande kommune.

Kommentarer

Det er mig en hjertesag at kunne opleve at laksene kommer tilbage helt op til Rørbæk sø . Mange år var jeg "følt" den eneste nyder af området som lystfiskende sydslesvigst  feriedreng på Ny Hastrup gård . Kun skovfoged Syberg fra Hastrup plantage stod imod engang imellem  og hedeselskabet blev jo aldrig mine venner . Hvad kan jeg mon hjælpe med nu at det blir til noget .   

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul