Grøn profitoptimering !?

Af Jens Høgsberg, tidligere direktør for MES i Brande.

Efter en årrække i dansk elforsyning har jeg været med siden de første vindmøllers indtog i det danske elnet.

Det startede nok lidt trægt med glade amatører; men efterhånden blev vindmøllefolket mere strømlinede og fik godt gang i lobbyisme og der med politisk medvind og mere og mere fordelagtige lovregler.

Vind og sol er ganske udmærkede energikilder hvor man ikke bruger sort eller ”opsparet energi”, så det har været godt nok at få hjulpet i gang med deraf følgende viden og danske arbejdspladser.

Når jeg så tænker tilbage på hvad de danske elforbrugere har tilført vindmølleudbygningerne af kapital i form af netforstærkninger, betalte opsamlingsnet og garanterede produktionspriser og der betales vel stadigvæk ret meget over den såkaldte PSO-afgift!? –Det er fra tiden med forbrugereje i hele elsystemet.
Forbrugerne ejede selv deres eldistributionsselskaber enten gennem andelseje eller via deres kommune. Disse lokale distributionsselskaber var fælles om igen at eje de store centrale produktionselværker. I vores område var det Skærbækværket I/S som havde Elsam som paraplyorganisation fortrinsvis til brændselskøb og koordinering med de øvrige nordiske lande i Nordel. Dengang i monopoltiden blev der ikke brugt krudt på, at ringe og forstyrre  forbrugerne med ”gode” tilbud. Systemet leverede strøm af god kvalitet med færrest mulige omkostninger og prisudjævning,  -  Helt enkelt !!

Man siger, at evig elskes kun det tabte; men dette gamle system blev splittet op af lovgivninger således at staten nu gennem Energinet.dk ejer det overordnede transmissionsnet som består af 400 - & 150 kV nettene og fra 60 kV og ned til de 230 / 400 Volt hvor forbrugerne aftager ejes af de efterhånden færre tilbageværende eldistributionsselskaber. – Nu skulle der være ”fri konkurrence” hvor producenter byder ind med en produktionspris pr. kWh  eller MWh  for de store klumper.

For at nå helt ud til forbrugerne er der så skudt rene elhandelsselskaber ind og nu om dage er det kun elhandelsselskaber der må have kundekontakt!

Men jeg synes egentlig ikke forbrugerne fortjener eller bør have så høje elpriser som vi ser i dag på det, som er blevet ”det frie marked”. – når man betænker hvad disse grønne opstarter er blevet tilført fra alle danske elforbrugere.
Mig bekendt var Ørsted meget tilpas med en garantipris til Samsø Havvindmøllepark på 1,15 Dkr.
Jeg er blevet gjort bekendt med, at et af handelsselskaberne Danske Commodities i Århus, tjente 2,4 MILLIARDER kr. for at handle med strøm i 2021. Det er så blot et af handelsselskaberne og det var sidste år. – Priserne er vist ikke faldet her i 2022.

Skal man anses for dygtig på et frit marked er devisen profitoptimering, - uanset hvad der gør dette muligt.- at man har modtaget hjælp som spæd betyder ikke at man opfører sig anstændig som voksen.

Måske forstår jeg lidt alligevel, - for grådighed har aldrig begrænset sig selv !

Kommentarer

Jens Høgsberg.

Godt skrevet Jens, og god orientering til vi andre udenforstående.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul