Stadig spidskandidat

Morten Bak

Normalt er et partis spids- og borgmesterkandidat en og samme person, men hos Fælleslisten har man tre uger før valget noget utraditionelt besluttet at dele posterne mellem to kandidater.

I forbindelse med mandagens vælgermøde i Blåhøj Hallen annoncerede Fælleslistens nuværende byrådsmedlem, Lotte Stoltenborg, at hun med virkning fra dags dato var udpeget som lokallistens borgmesterkandidat.

Ved Fælleslistens opstillingsmøde to måneder tidligere var hun ellers blevet placeret som nr. 2 på listen efter Morten Bak, der ved samme lejlighed blev udpeget som spidskandidat – og det er den tidligere Venstremand noget utraditionelt stadigvæk, oplyser han. Det handler ganske enkelt om ressourcer.

- Ved at køre parløb får vi endnu flere kræfter, siger Morten Bak, der i både 2009 og 2013 blev valgt ind i byrådet for Venstre, mens det ikke blev til genvalg i 2017, da han første gang stillede op for Fælleslisten. LokalBolig-mægleren konstaterer nøgternt, at det kan være svært at hamle op med det store partiapparat, flere af de øvrige partier i byrådet råder over – hos Fælleslisten skal man som kandidat lave en langt større del af benarbejdet selv.

- Men hvorfor så nu og ikke for to måneder siden?

- Det er ikke den smarteste løsning, erkender Morten Bak, der trods erfaring fra to byrådsperioder og tre valgkampe ikke har været forberedt på antallet af timer, der skal lægges i processen; timer der skal findes ved siden af jobbet som selvstændig ejendomsmægler og familiefar. Tidligere nød han selv gavn af at have Venstres partiapparat i ryggen – hos Fælleslisten er det ”noget vildere” erkender han.

- Politik kræver mere og mere tid, konstaterer Morten Bak, der som selvstændig erhvervsdrivende ikke ønsker sætte sin forretning over styr til fordel for sine politiske ambitioner.

Han fortæller også, at han umiddelbart efter offentliggørelsen af beslutningen blev kontaktet af flere, der spurgte, om han så skulle i gang med at pille sine valgplakater ned?

– Nej, jeg hænger endnu flere op, lød hans svar.

Kommentarer

Jeg har lidt på fornemmelsen at ”Borgmester” Bak ikke helt følger skiltereglerne, valg skiltning i rundkørsel og så skiltningen med de enorm kloge ord ved bygrænserne også endda med reklame under, jeg glæder mig allerede til at se hvad de andre ejendomshandler skriver på deres skilte når de kommer op.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul