Byskoler skrabte bunden

Undervisningsministeriets opgørelse over karaktergennemsnittet viser, at eleverne fra Vestre og Nordre Skole i Ikast sammen med eleverne fra Nr. Snede Skole klarede sig dårligst ved sommerens 9. klasses afgangseksamen.

Med et samlet karaktergennemsnit på 5,4-5,6 haltede eleverne på de 3 skoler et stykke efter eleverne på kommunens øvrige skoler. På syvtrinsskalaen, som blev indført i 2007, gives 7 for ”den gode præstation” og 4 for ”den jævne præstation”, og her placerede de 3 skolers elever sig i gennemsnit altså lige midt imellem. For Vestre Skoles vedkommende er der tale om en markant tilbagegang på hele 1,6 karakterpoint i forhold til 2013, hvor skolens elever i gennemsnit opnåede et syvtal.

Skoleleder Leif Hansen har ikke nogen entydig forklaring på tilbagegangen, men siger:

- Uanset hvilke karakterer vores elever får eller har fået, er det vores oplevelse, at alle lærere og elever gør deres allerbedste for at få så meget ud af eksamen som muligt. Og så minder han om, at eksamen er et øjebliksbillede, hvor der kan være mange faktorer, der spiller ind, i forhold til hvordan karaktererne bliver tildelt.

Læs mere om hvilke skolers elever, der klarede sig bedst ved sommerens afgangseksamen, i næste uges Focus Ikast-Brande, som p.g.a. julen allerede udkommer mandag sammen med Brande Bladet.

Kommentarer

Hej! Der er ikke noget, der hedder afgangseksamen i folkeskolen. Det er folkeskolens afgangsprøve. Eksamen hører hjemme i ungdomsuddannelserne.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul