Byrådscomeback til socialdemokrat

Yildiz Kibar

Socialdemokraten Yildiz Kibar, der efter godt et år i byrådet som afløser for partifællen Martin Skøtt røg ud igen ved det seneste kommunalvalg, får nu i to omgange comeback i byrådssalen.

Frem til udgangen af september erstatter hun en anden partifælle, Inge Dinis, som tidligere på sommeren blev ramt af en blodprop og endnu ikke er 100 % fit for fight.

Borgmester Ib Lauritsen (V) har godkendt rokaden, som betyder, at Yildiz Kibar overtager Inge Dinis' udvalgs- og bestyrelsesposter på nær posten i økonomi- og planudvalget, som overtages af Birthe Sørensen.

Fra årsskiftet er der udsigt til endnu en tørn i byrådet for den socialdemokratiske 1. suppleant, til den tid dog på en mere glædelig baggrund: Anne Ravn Bach er i lykkelige omstændigheder og har derfor anmodet om at afholde barselsorlov fra 1. januar frem til udgangen af april.

Branditten, der er i gang med sin første periode i byrådet, er medlem af børne- og undervisningsudvalget, en post Yildiz Kibar altså overtager i de fire måneder, Anne Ravn Bach holder barselsorlov.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul