Bud på vandrerhjemmet afvises – det gamle sygehus skal rives ned

I stedet for et samlet salg af vandrerhjemsbygningerne lægger Ikast-Brande Kommunes økonomi- og planudvalg nu op til en nedrivning af det gamle sygehus samt at bruge en kvart mio. kr. på en udviklingsplan for hele området.

På den lukkede del af tirsdagens møde i Ikast-Brande Kommunes økonomi- og planudvalg (ØK) optræder bl.a. et punkt med overskriften ”Brande Vandrerhjem - afslutning af budrunde”. Tilbage i august skulle samme udvalg i to omgange behandle de indkomne bud på vandrerhjemmet, ligeledes som lukkede punkter, så hvem der har budt hvor meget for bygningerne er uvist.

Til gengæld fremgår det af et andet dagsordenpunkt på tirsdagens møde i ØK, at bedømmelsesudvalget (som udover hele udvalget består af planchef Karina Kisum og chefen for drift- og anlæg, Gunvor Winther, red.) har indstillet, at de indkomne tilbud på vandrerhjemmet afvises, da de ikke anses som tilstrækkeligt attraktive for Ikast-Brande Kommune – og når de to udvalg er stort set identiske, er det svært at forestille sig, at ØK ikke skulle anbefale indstillingen.

Samtidig anbefaler bedømmelsesudvalget, at der laves en udviklingsplan for hele området omkring vandrerhjemmet. Bedømmelsesudvalgets anbefaling er, at det gamle sygehus nedrives, og at der i stedet gives plads til etagebyggeri, hvilket udviklingsplanen skal belyse muligheden for.

Læs mere om fremtidsplanerne for vandrerhjemmet i Brande Bladet onsdag.

Kommentarer

Blot et lille hjertesuk: Hvor er det trist, hvis det Gamle Sygehus skal rives ned. :-(
Hagedorn var hospitallæge på Brande Sygehus 1915 – 1918, og det var her han sammen med Apoteker Jensen udviklede diagnosticerings metode der kom til at revolutionere behandlingen af diabetes patienter.
Hagedorn Forskningsinstitut er navngivet efter læge og sukkersygeforsker Hans Christian Hagedorn (1888-1971). Opdagelsen af insulin i 1922 af canadierne Banting og Best udgjorde nærmest et medicinsk mirakel, da det herefter blev muligt ved daglige insulininjektioner at redde ellers dødsdømte børn med type 1 diabetes.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul