Brande Vandværk har 3 millioner til gode hos Skat

Det har de snart haft i 5 år, men Skat kan ikke sige noget om hvornår pengene kommer tilbage til Brande Vandværk, og nu er de stoppet med at forrente beløbet

Af Villy Guldbrand Jensen

I 2010 kom Brande Vandværk under Forsyningsdirektoratet, og samtidig bekendtgjorde Skat at vandværket var skattepligtige. Det gjaldt for værker der leverede over 200.000 m3 årligt – dem er der 3 af i Ikast-Brande kommune

Vi foreslog – fra vandværkernes side – at man i stedet for skatteregnskab forhøjede den fast afgift på vand.

Det vandt ikke gehør, fortæller formanden for Brande Vandværk Jens Arne Thomsen.

Vi indbetalte den opkrævede skat i 2017, og da vi blev lovet 4% forrentning af beløbet, mente vi ikke at der kunne ske noget ved det, selv om vi samtidig kørte en sag mod Skat – hvis vi vandt ville vi vel få pengene retur plus de 4%.

I 2018 afsagde Landsretten en dom, der gav vandværkerne ret i at de ikke skulle betale skat af det beløb de opkrævede hos forbrugerne.

Dommen sagde at både grundlag og penge skulle tilbagebetales til vandværkerne.

Brande Vandværk havde på det tidspunkt indbetalt 3 millioner uberettiget.

Læs hele historien i Brande Bladet i morgen tirsdag.

På billedet ses formanden for Brande Vandværk Jens Arne Thomsen og forretningsfører John Nielsen venter med længsel og kolde tæer på at de tre millioner kroner kommer retur fra Skat.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul