Brande Smykkecenter får nye ejere

Hanne Hald til venstre har pr. 1. december 2018 solgt Brande Smykkecenter til Malene Hedegaard Bjerg og Claus Mose Bjerg.

Kom for at købe øreringe – endte med at købe butikken

Hanne Damgaard Hald har pr. 1. december 2018 solgt butikken Brande Smykkecenter, for bedre at kunne koncentrere kræfterne omkring Brande Brillecenter, som hun fortsat vil drive.

Køberen af Brande Smykkecenter er Malene Hedegaard Bjerg og Claus Mose Bjerg.

Malene besøgte butikken for et par år siden for at købe øreringe, og faldt da i snak med Hanne Hald.

- Jeg sagde til Hanne, at hvis hun havde brug for lidt ekstra hjælp, skulle hun bare sige til. På det tidspunkt arbejdede jeg på Ejstrupholm skole, men var vokset op i butikslivet og havde altid haft lyst til at være i en butik, fortæller Malene Hedegaard Bjerg.

Det fik hun heldigvis brug for, og jeg har derfor lært butikken at kende, og glæder mig nu til at få ”foden under eget bord”.

For Hanne Damgaard Halds vedkommende var det et ønske om at koncentrere sig om optikerbutikken og ellers at få mere tid til sig selv og familien.

- Jeg følte at det var svært at give begge butikker fuld koncentration, og føler at jeg med denne løsning har fundet en ordning vi begge kan få glæde af, idet vi deler baglokaler.

På lørdag vil Brande Smykkecenter være lukket, men hvis man har lyst til at hilse på det nye ejerpar, er man velkommen til at banke på døren.

 

 

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul