Brande Jul er udkommet

Læs bl.a. Knud Kristensens fortælling om sin barndom og ungdom i Brande - og hans portræt af forældrene Esther og Julius Kristensen.

"Min mor Esther var en sand arbejdshest. Hun knoklede fra morgen til aften hver eneste dag, og det var kun om søndagen, hun kunne slappe lidt af. Jeg kan godt forstå, hun af og til prustede gevaldigt, og jævnlige skavanker var forståelige. Hun skulle passe og pleje 6 drengebørn. Næsten alt i madlavningen var hjemmeproduceret, og så skulle hun naturligvis også tage del i gårdens drift med høst, roehakning, kartoffelsamling m.v.
Hun var en slagfærdig dame, som ikke ”pakkede noget ind” i sin kommunikation med andre mennesker, og diplomati var nok ikke hendes stærkeste side, og man kunne godt støde sig lidt på hende – specielt, hvis man havde andre synspunkter end hendes. Det var nu engang en del af hendes natur, men i bund og grund var hun et omsorgsfuldt og godt menneske.

Et særligt kapitel i fars liv og virke var hans foredrag om Anton Berntsen, som var en forfatter fra Vejle (1873-1959), som skrev mange værker med fortolkninger af det særlige jyske ”sinnelaw”. Det faldt min far for i en sådan grad, at han blev ret efterspurgt som foredragsholder med tolkning og mange gengivelser af Berntsens underfundige skriverier."   

 

Brande Jul kan afhentes hos Brande Bladet, Rema 1000, Skoland og Blåhøj El.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul