Brande City vil have foreningerne i tale

Brande Citys udvalg for sport og kultur består af (fra højre): formand Sigurd Kristensen, Åge Kristensen, Pia Stræde Palmelund, Ilse Christensen og Søren Nielsen samt Rune Lyager, der ikke nåede med på billedet.

Torsdag d. 29. august inviterer Brande Citys underudvalg for sport og kultur til foredrag på vandrerhjemmet med Rasmus Fejerskov, en af de ildsjæle, der har været med til at gøre Klitmøller kendt som ”Cold Hawaii” i surferkredse. Formålet med aftenen er dog ikke kun at høre den innovative surfer fortælle historien om det vestjyske surferparadis, men også at give Brandes foreninger indenfor såvel idræt som kultur mulighed for at mødes og netværke og samtidig give dem en fornemmelse af, hvad Brande City egentlig er for en størrelse.

På mødet vil udvalget fortælle om, hvad det kan bidrage med og samtidig forsøge at lytte til, hvad foreningerne efterspørger, forklarer Sigurd Kristensen. Han er formand for udvalget, som derudover består af Pia Stræde Palmelund, Ilse Christensen, Rune Lyager, Søren Nielsen og Åge Kristensen.

Læs meget mere om arrangementet og om Brande Citys udvalg for sport og kultur i dagens udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul