Brande bare vokser og vokser

Efter i to år i træk at have været den by, der relativt set er vokset mest, var Gludsted i 2019 den by i Ikast-Brande Kommune, der oplevede det største fald i indbyggertallet. Til gengæld overstiger antallet af indbyggere i Brande for første gang nogensinde byens postnummer.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som en gang årligt opgør antallet af indbyggere fordelt på byer.

For Ikast-Brande Kommune som helhed er indbyggertallet i 2019 vokset med 87 personer svarende til 0,2 %, og groft forenklet kan hele stigningen tilskrives Brande, som i årets løb er vokset med 91 indbyggere (1,3 %).

Dermed er Brande fortsat den eneste by i Ikast-Brande, der har oplevet uafbrudt vækst i indbyggertallet siden kommunesammenlægningen i 2007, og med 7.398 indbyggere er befolkningstallet i Brande for første gang nogensinde højere end byens postnummer.

Læs mere om udviklingen i befolkningstallet i hele Ikast-Brande Kommune i næste uges udgave af Focus Ikast-Brande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul