Bor vi i det vilde vesten?

Der er noget galt i Danmark. Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til”, sang John Mogensen i 1971… sådan er det desværre også med vores kommunes vindmøllepolitik i 2021.

Fælleslisten går naturligvis ind for grøn energi, men lige nu virker det nærmest, som om vi bor det vilde vesten. Opsætning af kæmpe-vindmøller styres nemlig alene af projektmagere og lodsejerne – på bekostning af de nærmeste naboer. Det lokale demokrati bliver tilsidesat. Flertallet af borgere står undrende tilbage, når projekterne bliver vedtaget på trods af deres udtalte bekymringer og modstand.

I Blåhøj har man peget på muligheden for at opnå en betydelig CO2-fangst ved oversvømmelse af det kæmpestore tørvemoseområde, der er tale om. Herved kan man medvirke til at etablere et enestående naturområde, som vil kunne konkurrere med Harrild Hede i diversitet. Det forudsætter dog, at naturen ikke forstyrres af etablering og drift af et så stort vindmølleprojekt.

Vi har et grundlæggende problem i, at ingen ønsker at bo nabo til de store vindmøller. Vi bør derfor udvikle en vindmøllepolitik, som tager lokale hensyn. Vi er ikke alene om at opleve modstand mod de store møller, den modstand findes i flere kommuner landet over. Derfor bliver vi nødt til at gentænke vores vindmøllepolitik.

Fælleslisten stemmer NEJ til vindmøller i Blåhøj Øst og Ulkær Mose på byrådsmødet mandag d. 13/9

Fælleslistens kandidater til KV21

 

Morten Bak

Lotte Stoltenborg

Morten Colbert

Rune Lyager

Henrik Boelsgaard

Allan Nielsen

Lasse Haahr

Mads Hviid

Bjørn Topbjerg

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul