Boligjob 2016 – det er ved at være sidste chance, hvis du skal nå det

Niels Hansen

Af formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen

Sommeren er forbi, og det betyder, at de kølige aftener og morgener har fået mange til at overveje nye døre og vinduer, isolering til huset eller andre investeringer, der kan være med til at holde på varmen og spare på energien. Boligjob-ordningen er for mange boligejere det, der afgør om energirenoveringen skal være i år eller længere ude i fremtiden. Dog kommer det bag på en del, at der fx er seks til otte ugers ventetid på vinduer, og at vi derfor ikke kan gå i gang med arbejdet i morgen.

Derfor er det ved at være sidste udkald for de boligejere, som gerne vil benytte sig af boligjob-ordningens mulighed for i år at trække 12.000 kr. per person over 18 år i hustanden fra for udgifterne til arbejdsløn. Det samme gælder alle de sommerhusejere, som ikke længere ønsker at fyre for kragerne, men i stedet vil bruge vintersæsonen på at skifte vinduer eller andet, der gør, at de næste år også kan udleje huset i de kolde måneder, uden at varmeregningen løber løbsk.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul