BioMar rundede 10 milliarder

For første gang nogensinde rundede fiskefoderproducenten BioMars omsætning sidste år 10 milliarder kroner. Trods fremgangen måtte virksomheden imidlertid notere tilbagegang på bundlinjen.

Årets omsætning voksede med 4 procent til 10,3 milliarder, lidt mindre end stigningen i de afsatte mængder, som voksede med 5 procent. Til gengæld blev omsætningen påvirket negativt med mere end 200 millioner kroner på grund af ugunstig udvikling i kursen på US-dollars, engelske pund og norske kroner.

Laksedivisionen har haft en mindre tilbagegang, ikke mindst i Norge. Det mere end opvejes af fremgangen på Emerging Markets (nye markeder, red.), som dog først og fremmest kan tilskrives opkøbet af den ecuadorianske rejefodervirksomhed Alimentsa.

Overskuddet af den primære drift (EBIT) faldt med 30 millioner kr. som følge af større af- og nedskrivninger, og trods bedre resultater i tilknyttede virksomheder betyder en forringelse af de finansielle poster på næsten 50 millioner, at BioMars overskud før skat er faldet fra 611 millioner i 2017 til 569 millioner i 2018. Det svarer til en overskudsgrad på 5,5 procent mod 6,1 procent året før.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen