Biogasanlæg i Brande?

Til Gert Ladegaard, Ikast, Jan Volmar, Skærlund, Jens Chr. Mathiasen, Givskud og Willem Blaauw, Nr. Snede:

4 kække underskrivere af, at et biogasanlæg skal ligge i Brande. Det glæder mig, at ingen underskrivere er fra Brande. Men skal 4 udefra bestemme eller komme med forslag, at biogasanlægget bør ligge i Brande?

De 4 kan trække lod om, skal det være Ikast, Skærlund, Givskud eller Nr. Snede.

Jeg håber snart, vores by-rådspolitikere kan se, hvilken fejl de er ved at begå med vores by.

Det ville være rart, hvis vi kunne få Bestseller over på vores side. Jeg tror, de kunne få stoppet byggeriet.

Siemens må også gerne støtte os.

Erling Nielsen, Tinghøjvej 41, Brande

Kommentarer

Til Erling Nielsen.
Til sidste borgermøde fik jeg indtryk af, at det er MEGET kompetente folk, der laver VVM redegørelse i sager som denne, og derfor er jeg nu ikke så bange for sådan et anlæg. En rundspørge blandt naboer til et lignende biogasanlæg i Horsens, gav svarene, at der IKKE er lugtgener omkring værket. Det er jo da mere end man kan sige omkring kartoffelmelsfabrikken og Biomar. Hvorfor er det, at vi næsten altid skal have NEJ-hatten på, når der skal implementeres noget nyt. Hvis et biogasanlæg ikke skulle ligge på landet, hvor søren skulle det SÅ ligge. PÅ Vejlevej stinker det f.eks af grillmad, på Østrealle er der så meget trafik at det er svært at komme over vejen. Der er altid gener, hvad enten man bor i by eller på land, og jeg mener ikke, at det kun er store virksomheder som Siemens og Bestseller, der skal tilgodeses, hvad de efter min overbevisning er blevet. Vi skal også tilgodese gode virksomheder i vores by. Det kan ikke hjælpe, at vi kun vil bryste os af at være Danmarks Erhvervs kommune nr. 1. og så ikke vil være med til at udvikle ny miljøteknologi. Sjovt nok er der også altid modstand mod vindmøller - medmindre naboerne har andele - gad vide om det er det der gør sig gældende her - siden INGEN overhovedet har noget positivt at sige. Jeg er STOLT over at vi har så driftige mænd som både Troels/Anders Holck Poulsen, Peter Stubkjær OG Axel Månsson + flere. En anden ildsjæl i byen - Henrik Kragelund har også stået på lussingernes holdeplads - men se, det endte jo som en win-win situation. Jeg håber, at der ikke kun kommer 7 sure mænd til Borgermødet i morgen - men at også nogle af " de positive" borgere - kommer og viser flaget. Mange gode nytårs hilsner til alle i vores lille by.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul