Bilist ramte dåhjort på motorvejen
Indsendt af Mikael Lund den tir, 22/10/2019 - 08:45

Mandag morgen kl. 07.16 måtte en dåhjort lade livet i forsøget på at krydse Midtjyske Motorvej tæt på afkørsel Brande Nord. Hjorten blev ramt af en 48-årig mandlig bilist fra Herning, der kom kørende i sydgående retning, da han ramte dyret, som blev dræbt ved sammenstødet.
Mandens bil fik nogle buler, mens han selv slap uskadt fra oplevelsen.
Tilføj kommentar