Bilist ramt af eksploderende dæk
Indsendt af Mikael Lund den ons, 27/06/2018 - 08:44

En mandlig hollandsk bilist fik sig en ubehagelig oplevelse, da han tirsdag eftermiddag kom kørende bag en lastbil i det sydgående spor på Midtjyske Motorvej nord for Brande.
Pludselig eksploderede lastbilens ene dæk, og den hollandsk indregistrerede bil blev ramt af nogle af resterne fra dækket. Heldigvis skete der kun materiel skade på hollænderens bil, så efter at have udvekslet forsikringsoplysninger med lastbilens chauffør, en 60-årig mand fra Slagelse, kunne han fortsætte sin kørsel, mens lastbilen måtte have et nyt dæk på.
Politiet modtog anmeldelsen om uheldet kl. 14.23.
Tilføj kommentar