I april besluttede et flertal i Børne- og undervisningsudvalget udenom byrådets største parti, Venstre, at droppe brugen af neurofeedback til børn og unge med autisme, men dermed er sagen tilsyneladende langt fra slut.

Et flertal i udvalget besluttede at følge de opdaterede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, der nu fraråder brug af behandlingsmetoden til børn med autisme.

Venstres to medlemmer af Børne- og undervisningsudvalget, Thomas Østergaard og Gert Bækgaard, ønskede derimod at overlade det til medarbejdernes faglighed og dømmekraft at afgøre, hvilke behandlingsmetoder, de vil gøre anvendelse af, men den holdning var der ikke flertal for.

I et debatindlæg har Dansk Folkepartis byrådsmedlem, Trine M. Kristensen, karakteriseret neurofeedback som ”alternativ behandling”, noget Ikast-Brande Kommune tidligere har vedtaget, man ikke kan eller vil benytte sig af.

Efterfølgende har 1. viceborgmester Simon Skipper Vanggaard (bill.), der også er formand for Børne- og undervisningsudvalget, i flere omgange fremsendt spørgsmål om brugen af neurofeedback til kommunens forvaltning personificeret i direktør for børn og fællesskaber, Rasmus Byskov-Nielsen.

Risiko for interessekonflikter

Den seneste byge af spørgsmål fra viceborgmesteren, som også har Trine M. Kristensen som medunderskriver, vurderes imidlertid at have en sådan karakter, at kommunaldirektør Flemming Storgaard har anbefalet, at kommunen allierer sig med Kommunernes Landsforening (KL) om at udpege et kommissorium, der kan besvare spørgsmålene.

Simon Vanggaard peger bl.a. på, at kommunale medarbejdere gerne må have en bibeskæftigelse, men at denne bibeskæftigelse ikke må medføre risiko for interessekonflikter.

Det mener han i høj grad er tilfældet her, eftersom en af de kommunale medarbejdere driver sit eget neurofeedback-firma i sin fritid, og at yderligere tre kommunale medarbejdere, der har fået deres neurofeedback-uddannelse betalt af Ikast-Brande Kommune – og i øvrigt er i familie med hinanden – ligeledes har startet egen neurofeedback-virksomhed umiddelbart efter afsluttet uddannelse. Og at den ene af de tre er blevet ansat som afdelingsleder hos EEGInstitute.

Fredag d. 7. maj kunne Herning Folkeblad berette, at netop nordjyske EEGInstitute, som bl.a. har stået for uddannelsen af Ikast-Brande Kommunes medarbejdere, opretter en midlertidig afdeling i Ikast, som skal færdiggøre de igangværende behandlingsforløb.

Påfaldende

Simon Vanggaard stiller også spørgsmålstegn ved, hvorfor kommunalt indkøbt materiel er blevet benyttet til at tilbyde behandling til medarbejdere og forældre, og hvordan disse er blevet visiteret til behandling med neurofeedback, som kommunen indtil videre har haft direkte omkostninger på minimum 363.000 kroner til, og om hvad der er blevet nedprioriteret for at kunne øge brugen af behandlingen.

Grundlæggende finder viceborgmesteren og hans partifælle, som har fået opbakning til deres spørgsmål fra de konservatives og Fælleslistens gruppeformænd, Annette Mosegaard og Henrik Kraglund, det påfaldende, at så mange kommunalt ansatte har startet egen praksis efter endt, kommunalt finansieret uddannelse.

– For os kan det virke til, at det er en del af EEGInstituttets forretningsmodel, konstaterer Simon Vanggaard.

Dermed er der lagt i ovnen til lidt af et rivegilde, når Ikast-Brande Kommunes økonomi- og planudvalg mødes på tirsdag for at diskutere næste skridt i sagen. I dette udvalg repræsenteres Dansk Folkeparti af Bo Sand Kristensen.