Badegæst viftede med pistol ved Arnborg Sø

Politiet måtte søndag kl. 19.51 sende en patrulje til Arnborg Sø på Holtumvej, hvor en ung mand skabte utryghed blandt de øvrige badegæster ved at vifte med en pistollignende genstand.

Der viste sig at være tale om en hardball-pistol, som den 19-årige mand fra Lind sigtede på en kammerats bagdel med i forlængelse af et fodboldspil kaldet ”Gris”, som kammeraten havde tabt. Straffen for det var et skud i bagdelen, men om skuddet nogensinde blev affyret, fremgår ikke af politiets døgnrapport. Ingen andre badegæster blev ramt. Den 19-årige erkendte forholdet og kan imødese en bøde for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen.

Generelt har der ellers været god ro og orden ved områdets badesøer, oplyser politiet, som har været på besøg flere steder i weekendens løb, og folk har også været gode til at holde den nødvendige afstand, lyder meldingen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul