Arbejdsulykke i Brande

En arbejdsulykke fandt sted torsdag 18. oktober klokken 11.43 på Jyllandsvej i Brande. Et firma var ved at opsætte stigereoler på en adresse på Jyllandsvej, og på et tidspunkt faldt der en løs stigereol ned over to mænd, der arbejdede på stedet. Det var henholdsvis en 42-årig mand fra Brande og en 25-årig mand fra Vejle.

Ifølge politiets døgnrapport kom den ene af de to mænd så meget til skade, at han blev kørt til sygehuset i Herning til behandling - han har muligvis fået en hjernerystelse. Der er ikke tale om livstruende skader, oplyser politiet.

Af døgnrapporten fremgår det ikke, om det er den 42-årige eller den 25-årige mand, der kom alvorligt til skade.

Midt- og Vestjyllands Politi har underrettet Arbejdstilsynet om ulykken, og tilsynet vil nu undersøge sagen nærmere.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul