50+ tema i Brande Bladet

Brande Bladet har bedt en række læsere fortælle om det at blive 50+.

Det er der kommet 9 rigtige gode indlæg ud af, som kan læses i denne uges udgave af Brande Bladet..

Læs her Helle Bonne Stylows betragtninger om at blive ældre….. 

Tæt på 60 år / håndværker / livsnyder / bortsolgt 80% af det jordiske gods i 2018…

Kigger jeg tilbage til min barndom omkring 10 års alderen, spurgte jeg mine forældre om hvorfor vi ikke bare købte et par heste, en hestevogn med beboelse og kørte ud i horisonten. Ud at leve og opleve, og være sammen som familie. Altså leve et mere simpelt liv. Men så simpel er livet jo ikke.

Specielt ikke her i vesten, hvor vi mennesker kan have en tilbøjelighed til leve det konforme liv. Selv når vi har rigeligt i både pose og sæk, og kunne tilvælge et anderledes liv, bliver vi i mange tilfælde ved med at arbejde, masser af timer, til vi bliver mere udmattede, end opmuntrede i sjælen. Og bliver ved med at leve ud fra et tilfældigt matrikel.nr, et tilfældigt sted på planeten, for at skrabe tilfældige materielle ting til os, et tilfældigt antal år, til livet er slut en dag. Almindeligvis bruger vi den første halvdel af livet til at samle til huse, for derefter at bruge næste halvdel på at passe på alt det jordiske gods vi har slæbt sammen, smider måske lidt ud og køber lidt nyt. Eller et mindretal vælger måske som i mit tilfælde, at gøre kort proces og sælger ALT, eller næsten ALT.

Ikke engang en sofa eller seng har jeg.

 

Jeg besluttede at jeg ville prøve at opleve et liv uden ALT det jordiske gods. For det kan jo anskaffes igen, såfremt jeg fortrød. Samtidig ville jeg prøve det total frie liv af, nu hvor mine tre døtre har deres eget liv med mænd og børn. Jeg havde ligesom ikke nogle forpligtigelser mere på det område med boligforhold og hverdagsliv.

 

 Og jeg kender mig selv så godt, og indrømmer jeg bliver ”sur” af at pudse vinduer og vaske gulve, så hvorfor så forsætte i den skure, når det kan bortvælges, det er jo pragtfuldt, såfremt man er villig til at gå lidt ned i luksus – selvom luksus i min verden betegnes som den frihed jeg modtager til gengæld for pligter. For livet suser afsted, mens vi udsætter.

 

I februar 2018 døde min mor, og dermed arvede min søster og jeg meget af det der havde dannet rammen om vores opvækst på Engtoften 38 – noget var udskiftet og lidt nyt kommet til, men vi havde begge hvad vi behøvede i et hjem, så for mit vedkommende blev det skelsættende. Min søster og jeg delte på kærlig vis hvad der betød mest for os, designermøbler, akvarellerne, billeder, smykker, tøj m.m. Og resten kunne vores fire piger dele. Meget blev solgt gennem fb, meget blev givet væk til dejlige mennesker, så der var én gennemgående rød tråd og blev et rigtig smukt forløb, som jeg tror vores forældre ville holde af.

 

De ting og designermøbler jeg i første omgang havde fået med mig til min daværende bolig, fyldte godt op. Men flot var det. I øvrigt var jeg flyttet i en lille mini lejlighed, da min daværende plan i 2017 var, at jeg ville til Island og arbejde med heste. Den plan blev hurtigt visket af tavlen igen, for jeg kunne mærke at jeg ikke kunne rejse fra mine børnebørn, døtre og svigersønner.

 

Og lige der! I det øjeblik den erkendelse var erkendt, tog jeg beslutningen om at sælge designermøblerne, sølvtøj m.m. på Lauritz.com. Det jeg har i dag kan være i min vintervogn.

 

Jeg var fuld opsat på at livet skulle leves på en mere spændende måde! Så i efteråret 2018 købte jeg en dejlig svensk vintercampingvogn, med aldefyr og gulvvarme, købte et nyt Isabellafortelt med alverdens vinterstænger og Thermo loft til. En lokal tømre mester lavede et godt fast trægulv til forteltet. På trægulvet kom ét lag presenning, et tykt filttæppe, et alm. campingtæppe samt de ægte tæpper jeg havde gemt fra mine forældre af. Der har været godt og lunt for børnebørnene at lege på gulvet. Jeg har også brugt forteltet til at male malerier i, der var aldrig fodkoldt eller træk, men i vinters var det skønt med et par petroleumsovne.

 

Børnebørnene var vilde med at besøge vognen hver gang de kom, de har endda været på ”alene weekend” uden deres mor og far, og da var de tre børn trods alt kun, to på 3 år og en på 4 år. Jeg var dybt imponeret over dem, ingen hjemve, ingenting andet end glæde, frihed og hygge i omgivelserne og i vognen. De tre fik rundsiddegruppen redt op, og kunne rigtig brede sig med legesagerne. Udenfor vognen fik de tæpper og legesagerne ud, da det blev sommer, og pludselig var alting som en lille ferie for dem, selv på hverdagene.

 

Den glæde jeg har oplevet hos børnebørnene, med at have en mormor der bor i campingvogn var guld værd, og jeg er slet ikke færdig med det camper liv, så lige nu hygger jeg lidt med en plan, inden for det næste 1,5 år, og i den drøm indgår en autocamper.

 

Altså både at leve i den, men også med en fast adresse som det kræves for forsikrings delen.

 

Og så vil jeg gerne afhente mine børnebørn i weekender og drage ud på eventyr med dem. Så får deres forældre et lille afbræk fra hverdagen, og børnebørnene og jeg får fælles eventyr.

 

Desuden skal jeg opholde mig i en radius der stemmer overens med at kunne passe mine heste, og kunne afhente mine børnebørn, så det vil stort set kun være i dk.

Heldigvis er Danmark pragtfuld, og eventyr findes alle steder.

Island er jeg nød til at holde fast i, da jeg her har haft de mest pragtfulde rideferier, og ønsker også at opleve Færøerne/Grønland/Norge fra hesteryg, men ellers føler jeg intet andet land trækker i mig.

 

Det er lidt skægt med os mennesker, for vi kan godt kigge lidt skeptisk til andre måder at leve og gøre tingene på, men jeg har ikke hørt noget negativt til min boform i campingvogn der stod på indtil videre, i godt et år, tværtimod.

Og jeg er også komplet ligeglad, et liv må vi gøre med hvad vi ønsker. Jeg har aldrig gået så højt op i hvad andre end måtte mene, de er i deres gode ret til at tænke hvad de vil, så det er helt fint.

 

Ja hvad har det her så med at blive ældre at gøre?

For den type drøm havde jeg jo fra starten af i min barndom, nu kan jeg så bare bedre selv sætte drømmene i gang.

Det har med det at gøre, at jeg gerne vil give mit eksempel til andre, der måske en dag overvejer at prøve en anden leveform.

Den ”friheds elskende drøm og livstil” jeg drømte om siden barnsben, det er ikke meget den drøm er ændret fra jeg var 10 år til nu snart 60 år.

 

Tanken om en dag at sidde på et plejehjem, ude af stand til selv at tage affære med livet, kan også få mig til at ”BARE GØR DET”! Så længe mine børnebørn støtter mig i at deltage i eventyret, så tænker jeg vi er på rette vej.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul