2022 har været et spændende år for Brande City og for Brande

Af Villy Guldbrand Jensen - 

Beretningen ved Brande Citys generalforsamling tirsdag aften vidnede om et år med mange spændende og interessante tiltag i Brande

Gennembruddet – åbningen fra Store Torv ned til åen – fik naturligvis den største bevågenhed, men formanden for Brande City, Preben Christensen, havde mange andre spændende ting at fortælle om i sin beretning.

- Der ser nu ud til at der endelig kommer gang i kommunale byggegrunde i Brande – det har vi råbt højt om i mange år, lød det fra formanden, der nu håbede på at der også var folk der havde lyst til at bygge i disse svære tider med højere renter.

Men vi kan se at der bygges på livet løs i Brande hos bl.a. KMC der bygger ny stor administrationsbygning og hos Bestseller der bygger ude i skoven på Ejstrupholmvej.

Også BM Invest bygger mange huse og vi glæder os til at Det Grønne Plus på Præstelunden går i gang.

Også mange andre firmaer i Brande er i gang med enten udvidelser eller forandringer – så der sker meget i Brande i øjeblikket.

Preben Christensen kom også omkring Brande Citys julekonkurrence som var en kæmpe succes.

- Jeg fik 1035 SMS´er og det var fra kunder som havde brugt minimum 300 kr. i Brandes butikker.

- Og jeg vil gerne opfordre alle til at benytte Brandes butikker og dermed være med til at Brande kan blive ved med at være en god handelsby.

Pakhuset på Stationsvej er kommet i farezonen.

Byrådet i Ikast-Brande kommune har besluttet at lukke stedet ned.

- Vi har henvendt os til kommunen med håbet om at få en fornuftig aftale omkring bygningen, men har ikke hørt fra dem.

Og så alligevel.

- Jeg mødte tilfældigvis Simon Vanggaard i Brande i dag. Han var i byen for at være med til at købe jord op til en cykelsti, der skal gå fra byen og ud til rundkørslen ved MacDonald.

Et projekt vi har presset på for i mange år.

- Jeg fortalte ham at vi ikke havde hørt fra kommunen vedr. vores henvendelse omkring Pakhuset.

Her til aften ringede han med beskeden om at de var klar til et møde!

 

Læs hele referatet i Brande Bladet på mandag hvor vi bringer to sider fra generalforsamlingen!

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul