18-årig kvinde fra Brande påkørt
Indsendt af Villy Jensen den tor, 30/05/2024 - 08:44
En 18-årig kvinde fra Brande blev onsdag morgen påkørt, da hun i bil kørte ind mod Ikast bymidte. Her kom en 59-årig mand fra Ikast i modsat retning og drejede ned ad Marielunds Alle uden at se sig for, med det resultat at han ramte den 18-åriges bil, som blev skubbet over i modsatte side og ramte en tredje bilist.
Der skete kun materiel skade, men den 59-årige mand fra Ikast bliver sigtet for at svinge ind foran modkørende uden at se sig for.
Tyveri fra parkeret håndværkerbil
En håndværkerbil med åbent lad holdt onsdag parkeret på en P-plads på Skjernvej tæt ved svæveflyverbanen i Arnborg.
I tidsrummet 11.00 til 16.00 har ubudne gæster brækket værktøjskasser på ladet op og stjålet for 10.000 kroner værktøj.
Tilføj kommentar