10 tilmeldte til den første grundlovsceremoni

Modelfoto: Cytonn Photography/Unsplash

24. februar skal der for første gang afholdes grundlovsceremoni i Ikast-Brande Kommune. Ceremonien foregår i byrådssalen på rådhuset i Ikast.

Sidste år blev der indført et krav om deltagelse i en grundlovsceremoni ved tildelingen af dansk statsborgerskab.

Ved ceremonien skal der udvises respekt for danske værdier og optrædes respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Som ny dansk statsborger skal man desuden skrive under på, at man vil overholde Danmarks Riges Grundlov og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati, og man skal give hånd til borgmesteren eller en anden repræsentant for byrådet.

For at deltage i ceremonien er det dels et krav, at man er bosat i Ikast-Brande Kommune, dels at man har fået tildelt dansk statsborgerskab af Folketinget, som to gange årligt vedtager en lov, der tildeler statsborgerskaber. Hver deltager må medbringe op til 4 gæster ved grundlovsceremonien.

Borgmestersekretær Eva Heiselberg Burgemann oplyser, at der ved tilmeldingsfristens udløb var tilmeldt 10 deltagere til denne første grundlovsceremoni i Ikast-Brande Kommune, og det bliver borgmester Ib Lauritsen (V) selv, der forestår ceremonien.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul