Årets quizvinder fundet
I Brande Bladets første udgave i 2014 lavede vi en lokal nytårsquiz, hvor man skulle gætte svaret på 13 spørgsmål, der alle fandt sine svar i løbet af året.
Mange havde sendt deres bud og blandt de mange løsninger var der to, der begge havde 11 rigtige.
Til vinderen var der et Brande-gavekort på 1000 kr., og hvis der var mere end en fandtes vinderen ved lodtrækning.
Da der var to, der begge havde 11 rigtige, trådte Vejle Amts Folkeblads lokaljournalist i Brande, Per Andreasen til som lykkens gudinde, og trak Britta Søndergaard som vinder.
Kim Kristensen, Århus, måtte således nøjes med hæderen som delt vinder, og får chancen igen i år.
I sidste nummer af Brande Bladet fandtes konkurrencen for 2015. Mange har allerede indleveret deres bud på de 13 spørgsmål, men der er tid endnu: Sidste frist er 12. januar 2015.
Tilføj kommentar